Wild(e)
KONSPIRATIONER
I Harry Potter universet er vi ofte efterladt til egen fortolkning når det kommer til ting der ikke forklares sort på hvidt. Var Snape virkelig på Dumbledores side? Var Harry og Ron i virkeligheden begge Seer'er? Konspirationsteorier findes der mange af, og i dette opslag vil vi hver gang gå i dybden med én af dem. Jeg udspørger hver gang nye brugere om deres holdning til en rigtig wild(e) konspirationsteori, og ud fra det vil vi konkludere om teorien enten kan be- eller afkræftes!
KONSPIRATIONSTEORIEN
Dumbledore er en reflektion af døden.
Ja, sikke et spørgsmål, men der kan altså være noget om snakken! Denne konspirationsteori går på at Dumbledore i virkeligheden er døden, og det er der et ganske interessant argument for. Det bygger på historien om De Tre Brødre, som vi jo alle kender, der hver især får et af dødsregalierne. Men tænk hvis det var Dumbledore som stod bag uddelingen af dem? Teorien lyder på at Voldemort er den ældste af de tre brødre. Snape er den midterste bror, som bliver drevet ud i vanvid over sin tabte kærlighed. Harry vil i så fald portrættere den yngste bror, som undviger døden og samtidig også giver sin usynlighedskappe videre til sin søn ved rette tid. Ydermere supporteres teorien af at Dumbledore var den som mødte Harry på Kings Cross station. Han var involveret i Snapes død, og han var den der gav Harry hans kappe. Samtidig har han jo også været i besiddelse, og videregivet, både oldstaven og genopstandelsesstenen... men hvad tænker du?
Hvad tænker vi om denne teori? Det har jeg spurgt Florence Adams, Philip Leighton, Francesco Morell og Osman Grayson om!
Florence Adams
Okay - så.. ifølge teorien skal Harry være billede på den måske største efternøler i historien? Den tror jeg ikke holdet helt i længden. Nok bliver troldmænd og hekse ældre end vi ordinære mennesker, men jeg synes ikke helt, det hænger sammen. Jeg synes måske liiiige, det er at stramme den, hvis man kalder Dumbledore døden selv. Men en interessant teori; for jeg kan sagtens se, hvordan portrætteringen af Voldemort, Snape og Harry passer på historien. Men dét er jo måske næsten også en teori i sig selv. Omvendt, så havde han, Dumbledore, selvfølgelig en uhyre, skræmmende vane med altid at være to skridt foran alle andre, og alt vide, hvad der var på færde… Men så tror jeg mere på teorierne om, at Dumbledore har rejst i tiden.
Philip Leighton
Jeg synes faktisk teorien er mega spændende! Det er ikke en jeg har hørt om før, men jeg faktisk synes jeg den giver mening! Jeg tror måske ikke, at Dumbledore direkte er døden... men jeg tror på, at der måske er tænkt over, at der skal kunne drages sammenligninger mellem karaktererne og den kendte historie om de tre brødre!
Faktisk synes jeg det er mega fedt, når der opstår den slags teorier! Og i denne omgang tror jeg, at der er noget om den! Måske ikke helt så dybt som den er beskrevet, at de ligefrem skulle være dem, som er med i historien. Men jeg tror på, at det er stillet op så der kan drages sammenligninger!
Francesco Morell
oml. Jeg elsker den teori! Synes faktisk det er vildt fedt, at man kan tænke i de baner. Dumbledore kunne klart godt være døden. Men måske det mere er i et alternativt univers? I mean... det heler passer jo ret godt sammen! Men der er jo også andre ting, som ikke gør for eksempel, at de tre brødre jo samarbejder, og det kan man ikke ligefrem sige at Voldemort og Harry gør!
Men teorien er fed! Og jeg forstår bestemt hvorfor man kan tænke sådan!
Osman Grayson
Mega spændende teori - Den har jeg faktisk ikke hørt om før! Altså jeg kan godt se, hvordan det kunne passe ret godt, og at det ville give nogle lunde mening, men jeg er der ikke helt, kan jeg godt mærke. Jeg tror på sin vis godt, at Dumbledore kan være et symbol på døden eller repræsentere døden, men jeg tror ikke, at han er døden. Det synes jeg måske er liiiidt for overanalyseret - men hey er det ikke også det, man kender en konspirationsteori for? Det er en spændende teori, jeg kan godt se pointerne, men jeg er der ikke selv.
Der er vidst bred enighed omkring at denne spændende teori godt kan have en smule belæg, hvis man altså drager nogle alternative paraleller! Men hvad tænker du? Kunne der være noget om snakken eller ej? Lad os endelig høre din mening i kommentarfeltet!
Kunne du tænke dig at give din mening om næste opslags konspirationsteori? Så send mig endelig en ugle!
Benedict Wilde