I dybden med..
Ludo Ludoman
Velkommen til den nye blogserie; “I dybden med..”. En serie hvor jeg indlæg efter indlæg går i dybden med universets spændende, dog mere eller mindre uoplyste karakterer, som vi ikke får de helt store informationer om i bøgerne eller filmene. Karakterer, der alligevel har indvirkning på historien om Harry Potter.
Hvem er Ludo Ludoman egentligt? Tidligere basker for Wimbourne-Hvepsene. >>Den bedste basker, Wimbourne-Hvepsene nogensinde har haft<<, citat Arthur Weasley. Han var i sine unge dage også spiller på Quidditchlandsholdet i England.
Ved vores møde med ham, var han Afdelingsleder for Magiske Spil og Sportsgrene og var med til at stå for Verdensmesterskaberne i Quidditch, hvor finalekampen fandt sted i England. Han stod også for Trekampsturneringen, der fandt sted samme år på Hogwarts.
>>Skulle han ikke vide bedre end at tale om smashere i nærheden af mugglere?<<, citat Ginny Weasley.
Ludo Ludoman var altså en mand, der tilsidesatte sit ansvar som repræsentant i en højtstillet stilling i Ministeriet. Han var entusiastisk, men tåbelig og hensynsløs.
>>Selv ikke Ludoman ville vædde på....<<, citat Cornelius Fudge. Ganske rigtigt var et velkendt kendetegn for Ludoman, at han gamblede, lavede væddemål og var fanget i ludomaniens kløer.
>>Han mistede alt i sin gambling<<, citat George Weasley. Han skyldte penge til alle. Heriblandt blev både nisser og Lee Jordans far også blev svindlet af Ludomans gambling.
Det mest omtalte svindel var væddemålet mod Fred og George Weasley. Han tilbagebetalte med dværgguld (dværgguld ligner galleoner, men forsvinder efter et rums tid), hvilket resulterede i, at tvillingerne stalkede ham gennem året. Det endte med at Ludoman >>turned nasty<<, citat Fred og George Weasley, og udtalte til dem, at de var for unge til at gamble, og derfor ville de ikke få deres gevinst.
Under den første troldmandskrig, kort efter Lord Voldemorts fald, var Ludoman tiltalt for at viderebringe informationer fra Ministeriet til dødsgardisten, Augustus Rookwood. Med sine blå øjne, blonde hår, rosenrøde hud og atletiske bygning, blev han dog frikendt med forklaringen om, at han ikke vidste, at Rookwood var dødsgardist. Rookwood var nemlig ven af Ludomans far og fik manipuleret oplysningerne ud af ham.
Vi kom lidt i dybden med den kære Ludo Ludoman, der egentligt er en meget spændende karakter, men som vi ikke har de store informationer om. Der er flere fascinerende karakterer i universet, som jeg i denne serie vil gå mere i dybden med. Følg med næste gang!
Everett Ackley