Potteruniverset:

BILL WEASLEY FRA HARRY POTTER

Tre hurtige om Bill Weasley fra Harry Potter:

- Albus Dumbledore gav ham i nogle år lov til at undervise på Hogwarts efter arbejde. Han underviste eleverne så de bedre kunne forsvare sig selv.

- Han har engang mødt en mumie på en af sine opgaver. Han besejrede den ved at gøre den til støv.

- Han er gift med Fleur og de har sammen de tre børn Victoire, Dominique og Louis Weasley.

Hvem er Bill Weasley fra Harry Potter egentlig?

Har du læst Harry Potter bøgerne eller set Harry Potter filmene, så har du helt sikkert hørt om den ældste søn af Molly og Arthur Weasley. Bill Weasley er nemlig storebror til Charlie, Percy, Fred, George, Ron og Ginny Weasley.
Bill Weasleys fulde navn er William Arthur Weasley, men han er bedst kendt under "Bill Weasley" og det er også det navn man oftest hører omtalt i Harry Potter universet.
Bill Weasley gik på Hogwarts ligesom sine søskende og endte på Gryffindor kollegiet ligesom alle sine søskende og Harry Potter. Her nåede han også både at blive vejleder og præfekt.
Efter sin tid på Hogwarts blev han ansat som forbandelseshæver for Gringotts i Egypten. Dette førte ham ud på mange spændende opgaver, hvor han blandt andet besejrede en mumie ved at gøre den til støv. Dette delte han med sin lillebror Charlie Weasley.
Bill Weasley er beskrevet som værende cool. Han er dog også helt utrolig intelligent og tog både sin skoletid og sit job som forbandelseshæver meget seriøst. Dette kan man heller ikke være i tvivl om, når man kigger på de ting han opnåede, mens han var elev på Hogwarts. Selvom han tog job og skole seriøst, så kunne han også godt finde ud af at have det sjovt. Bill var nemlig også afslappet også var han yderst loyal og modig. Dette kunne specielt ses da han indgik og tog en plads i Fønixordenen.

Hvad siger Harry potter om den stil Bill Weasley havde?

Jeg har taget dette afsnit med, da jeg faldt over en lille detalje, jeg selv fandt en smule morsomt. Bill Weasley er nemlig beskrevet som værende en høj, tynd mand med langt hår, som var rødt, ligesom resten af Weasley familiens. Han bar ofte støvler af drageskind og havde sit hår i en hestehale. I hans ene øre kunne man se en ørering, som var formet som en hugtand. Harry Potter mente, at hans tøj lignede noget, som kunne passe rigtig godt ind til en rockkoncert.
På et tidspunkt i Bill Weasleys liv, blev han angrebet af en varulv. Sårene fra angrebet var forbandet, så disse kunne ikke helbredes. Sårene efterlod derfor store ar i hans ansigt.

Hvordan kan du bruge Bill Weasley og Harry Potter IG?

Sommetider er det måske ikke det nemmeste at gøre brug af karakterer fra universet i sit IG spil. Da man ikke kan møde dem, kan det være en svær nød at knække. Jeg har dog forsøgt at være en smule kreativ på den front!
Fordi Bill Weasley og Harry Potter er så store karakterer fra universet, så kunne de inddrages i opgaver til skolen. Derudover kan man også have dem som forbilleder og tale om deres præstationer med sine venner. Måske drømmer din karakter om at arbejde for Gringotts i Egypten og møde en mumie, ligesom Bill Weasley gjorde? Der er mange muligheder for, hvordan man kan mindes Bill i sit IG spil og bringe Harry Potter universet endnu mere med ind i sine emner. På IG fronten er det kun fantasien, der sætter grænser.


Det var alt jeg havde med for denne gang! Jeg håber I blev klogere på den spændende karater som Bill Weasley er, og at I måske fik nogle informationer I ikke vidste!

William Acheron
Alle illustrationer i blogindlægget er lavet med AI Art Generator