Rigeligt med Relationer
Der er så mange helt fantastiske relationer på World of Potter og det kan være svært at følge med i dem allesammen. I denne nye serie vil jeg sætte fokus på nogle af dem. I denne uge sætter vi fokus på relationen mellem de to venner Ezekiel Ledgerwood og William Acheron.
Beskriv jeres relation med tre ord
Egoisme, kaos og enorm gensidig loyalitet.
Hvordan fandt I på jeres relation?
Vi har ikke som sådan fundet på vores relation i den forstand. Det startede egentlig ud med et vægopslag fra Williams karakter, der ønskede adgang til nogle arkiver. Derfra gik vi over til et emne, der endte ud i at blive et helt plot. I stedet for at aftale en decideret relation, har vi i stedet blot aftalt emner og plots, og så har vi spillet vores relation naturligt op gennem disse.
Hvad er den største forskel på jeres relation nu vs. da I startede?
I starten har de været fuldstændig fremmede for hinanden (hvis man ser bort fra, at William teknisk set har undervist Ezekiel på 7. årgang), så deres personligheder gjorde også, at de startede ud med at være skeptiske og afmålte omkring hinanden. Nu har det dog udviklet sig til en rimelig tæt relation; de er blevet rigtig gode venner, de stoler på hinanden, og de har altid gang i et eller andet dumt.
Hvad er det bedste ved jeres relation?
At der altid er spil at hente! Selvom karaktererne på mange punkter er vidt forskellige, så har de mange fællesinteresser! Derfor er det heller ikke så vanskeligt, at finde på nye idéer, plots eller spontant spil.
Hvis I kunne ændre én ting ved jeres relation, hvad skulle det så være?
Helt automatisk ændrer den sig faktisk lidt fra dag til dag. De ting de ender i fører dem tættere sammen eller skaber splid mellem dem, hvilket gør relationen sjov og svingende. Er der noget ved relationen, som knaser lidt på IG fronten, så gør vi ofte brug af det og inddrager det på en måde, så vi kan få endnu mere spil og flere emner ud af det
Hvis I skulle give ét råd videre til andre omkring at danne relationer, hvad skulle det så være?
Relationer kommer oftets når man mindst venter det (cliche we know xD). Men lige her er den faktisk god nok! Helt fastsatte relationer kan for os sommetider godt ende lidt i, at spillet måske hænger fast det samme sted, fordi den ikke har fået lov til at udvikle sig naturligt! Så det bedste råd herfra er nok, at kaste sig ud i det, få det kringlet så det giver mening og lad spillet gå sin gang! Af og til kan man endda lærer sin egen karakter bedre at kende på den måde!
Det var alt for denne gang. Har du en relation, som du synes der fortjener at blive sat fokus på, så tøv endelig ikke med at sende mig en ugle.
Aspen Mayfield