Potteruniverset:
UAGADOU SKOLEN
Tre hurtige om Uagadou Skolen:
- Eleverne på Uagadou Skolen er virkelig dygtig indenfor Astronomi, Alkymi og Forvandling. De kunne forvandle sig selv til dyr og andre former, hvilket er en utrolig svær form for magi.
- Eleverne modtog deres optagelsesbrev gennem en drøm. Drømmebeskederne kom til børnene mens de sov, og efterlod en indgravet genstand (ofte en sten) i børnenes hænder.
- Babajide Akingbade var elev på Uagadou Skolen. Han blev senere Supreme Mugwump, som er den højeste stilling i den magiske verden. Stillingen har også været besat af Albus Dumbledore.
Hvad er Uagadou Skolen?
Vi drømmer alle sammen om at modtage et brev, som fortæller os, at vi er magikere, skal pakke vores ting og tage et smut afsted til Hogwarts. Jeg personligt tog gerne syv skoleår mere, for at opleve magien og få min helt egen Hogwarts oplevelse.
Det er dog ikke alle, som ville ende på Hogwarts! Der findes magiske skoler over hele verden, og i dag vil jeg fortælle jer om den største, der findes! Nemlig Uagadou Skolen.
Uagadou Skolen tager imod elever fra hele Afrika. Skolen ligger i Uganda, i en bjergruppe kaldet Månebjergene - allerede der bliver det virkelig magisk!
Uagadou Skolen er dog ikke den eneste magiske skole, som ligger i Afrika. Der er flere mindre magiske skoler, men ingen af dem har overlevet så længe som Uagadou Skolen. Den enorme afrikanske skole er nemlig mindst lige så gammel som Hogwarts - ja, måske endda ældre endnu.
Hvad er specielt ved Uagadou Skolen?
Der er rigtig mange spændende ting, at fortælle om Uagadou Skolen! Som nævnt ovenfor, ligger Uagadou Skolen i en bjerggruppe, som bærer navnet Månebjergene. Bjergene ligger i Uganda.
Selvom navnet på bjerggruppen er ganske magisk i sig selv, så er skolen et helt vidunderligt syn. Folk, som har besøgt den, har nemlig fortalt om en smuk skole, som nærmest er skåret ud af bjergsiderne. Bjergene er sommetider dækket af tåge, så det ligner, at skolen svæver i luften.
En anden ting, som også er specielt ved skolen er, at tryllestave ikke er ligeså almindeligt som i Europa og Storbritannien. Eleverne på Uagadou Skolen foretrak at kaste besværgelser ved at bruge håndtegn og pege med fingrene. Altså var dette en skole, som dygtiggjorde sig inden for tryllestavsløs magi. Dette gav dem en fordel omkring loven, for de kunne blot sige de ville lave random håndtegn, og ikke havde intentioner om at benytte sig af magi.
Hvad kan du bruge Uagadou Skolen til IG?
Denne gang er spillet mere åbent! Selvom Uagadou Skolen er langt væk fra Hogwarts, så kan du nemt inddrage det i dit IG spil! Dette kan du gøre ved at læse om det, lave opgaver om den, eller måske endda tage på udveksling der? Har du en ældre bruger, som ikke altid har gået på Hogwarts, så kunne det også være, at de måske er tilflytter til Hogwarts fra Uagadou Skolen? Mulighederne er mange, når man kigger i retning af de andre magiske skoler! Jeg kunne i hvert fald godt finde på at sende William derned en tur. Et emne oppe i bjergene, på en skole, som ligner at den svæver i luften? Det er næsten for sejt til at lade være!
Det var alt jeg havde med til jer for denne gang! Har du en elev, som du gerne vil have på udveksling, så er jeg mere end klar til at spille med dig IG - måske vi endda kan have et emne på denne smukke skole?
Alle illustrationer i blogindlægget er lavet med AI Art Generator