5 UGLE SIGNATURER

Vi kender det nok alle sammen. Vi har lige brugt en masse tid på at skrive en kærlighedserklæring til ens crush eller en meget vigtig besked til sin chef. Men hov! Hvordan pokkers skal jeg lige afslutte den ugle? Frygt ej, for her kommer 5 muligheder:

1. Flyvsk som feen

Vi ved jo alle, at feer ikke kan tale. Derfor er denne signatur oplagt til dine kolleger, for ligesom feen, så kommunikerer du med dine kolleger i form af en masse summende lyde, for du gider dem jo rent faktisk ikke! Så brug denne hvis du vil fortælle folk at de skal back off!

2. Truttende påskeliljer og magisk festøv

Er man en smule ekstra, så hæfter man selvfølgelig en truttende påskelilje med sit brev. Det går jo absolut ikke, at din modtager skal læse din ugle uden noget baggrundsmusik! Denne signatur er til den friske og livlige magiker.

3. Flyv højt, flyv hurtigt

Perfekt til de sporty af jer derude, der elsker at suse afsted på kosten. Hvad bedre måde at afslutte en ugle på end at opfordre andre til også at tage en tur på kosten? De bliver dog nok aldrig lige så hurtige og seje som dig, duh.

4. De bedste hilsner (eller noget helt andet)

Hov, hvad skete der lige der? Det var da en helt almindelig signatur, var det ikke? Joooo.... men, denne er mikroskopisk, så man skal virkelig knibe øjnene sammen for at læse den. Perfekt hvis du har en klage til din chef eller en hemmelighed, du skal af med. Hvad er undskyldningen for den lille og ulæselige skrift? Du spildte skrumpeeliksir ud over din ugle!

5. Har det som en Mandrake

aka. forstyrrer du mig, så vil jeg skrige en ubehagelig og muligvis dødbringende høj tone. Hvis du var blevet tvunget til at sende en ugle afsted, men egentlig ikke gider modtage et svar, så brug denne signatur, for ingen normal person vil frivilligt nærme sig en Mandrake!


Jeg håber selvfølgelig, at du har fundet inspiration i en af disse muligheder for at afslutte din ugle på. Jeg hører også gerne dit bud på en ugle signatur!
 
baskende uglevinger og hoppende chokoladefrøer