Potteruniverset:
HUFFLEPUFF
Tre hurtige facts om Hufflepuff:
- Når Hufflepuff eleverne tjener point, bliver deres pointtimeglas fyldt op med gule diamanter.
- Hufflepuff er det kollegie, som har huset færrest magikere, som efterfølgende er blevet til mørke magikere.
- Tre facts i én. Deres farver er gul og sort, deres maskot er en grævling og deres husspøgelse er Den Fede Abbed.
Kender du til Hufflepuff?
Svaret er nok et højt og rungende ja! De fleste, som bare kender en smule til Harry Potter og det helt vidunderlige, magiske univers, som er skabt omkring ham, kender også til de fire kollegier. I dag skal vi her i Potteruniverset se nærmere på et af dem, nemlig Hufflepuff!
Hufflepuff befinder sig på Hogwarts. Gennem tiden har Hufflepuff fået et omdømme som de søde og accepterende. Deres grundlægger, Helga Hufflepuff, gik meget op i, at alle elever skulle accepteres på skolen. Hufflepuff bliver derfor af nogle betragtet som det kollegie, hvor de mindre dygtige magikere hører til. Dette passer dog ikke. Der har boet mange rigtig mange dygtige magikere på kollegiet. Det er også fejlagtigt antaget, at de ikke er modige eller stærke, Hufflepuff var nemlig et af de kollegier, som havde aller flest frivillige elever, som valgte at gå med ind i kampen om at bekæmpe Lord Voldemort.
Lidt om opholdsstuen tilhørende Hufflepuff:
En sjov ting om Hufflepuff kollegiet er, at de kan forbindes med elementer jord. Dette afspejler sig også rigtig meget, hvis man tager et kig på deres hyggelige opholdsstue!
Indgangen til opholdsstuen ligger i kælderen. Den er skjult i en stenfordybning, som ligger bagved en masse tønder.
For at træde igennem skal man kende rytmerne på tønderne. Man skal nemlig spille i en helt særlig rytme, for at få lov til at træde indenfor. Man skal dog passe på! For rammer man ikke rytmen korrekt, så vil man blive overhældt med eddike.
Får du dog rytmen korrekt vil du få adgang til Hufflepuffs opholdsstue. Den ligger under jorden, men alligevel vil man få indtrykket af, at der altid er solskin. Opholdsstuen er pyntet med blomster og planter, og kigger man ud af vinduet, vil man mødes af synet af en masse mælkebøtter og græs. Alt dette skaber en følelse af hygge og glade dage.
Ud over planterne vil man også finde sofaer i sort og gul, en stor kaminhylde, som er udsmykket med grævlinger, som er skåret ind i træet og nogle runde døre. De runde døre fører eleverne ud til underjordiske tunneler, som leder dem til deres sovesale.
Hvilke karaktertræk kan man finde hos en fra Hufflepuff?
På Hufflepuff kollegiet finder man mange elever, som bærer fælles karaktertræk. Dog kan der også sagtens være nogle, som stikker lidt ud fra mængden, da Hufflepuff er et meget accepterende kollegium, og derfor er der mange forskellige magikere blandt dem. Nogle af de træk, som ofte ses hos elever fra Hufflepuff, er positive. Hufflepuff-beboere beskrives nemlig ofte som værende accepterende og ikke nær så konkurrencemindede som nogle af de andre kollegier. De kan derudover også beskrives som loyale, venlige, ærlige, tålmodige, dedikerede og hårdtarbejdende.
Det var alt jeg havde med for denne gang! Jeg håber du fik informationer om Hufflepuff kollegiet du ikke vidste i forvejen, og at du fik lyst til at spille med de mange skønne Hufflerepuffere vi har her på siden! Måske du endda selv fik lyst til, at få en Hufflepuff elev? Opholdsstuen virker i hvert fald til at byde op til mange hyggelige emner!
En besked fra en anonym læser *host* Flier *host*: I skal allesammen huske, at Flier jo er på Hufflepuff, så han er bare en sød, kærlig og venlig (og helt vildt oldgammel) mand, som gerne vil spille med jer allesammen.
Alle illustrationer i blogindlægget er lavet i Canva