Potteruniverset:

Minerva McGonagall fra Harry Potter Universet

Tre hurtige facts om Minerva McGonagall fra Harry Potter Universet:

- Hun har arbejdet i Ministeriet for Magi.

- Hun er halvblodsheks. Hendes far er nemlig muggler.

- Hun er animagus og kan derfor forvandle sig til et dyr. McGonagalls animagusform er en kat.

Hvem er Minerva McGonagall fra Harry Potter Universet?

Så er Potteruniverset endelig tilbage! Vi starter stærkt ud efter en lille pause, med en berømt heks som vi allesammen kender! Vi skal i denne omgang af Potteruniverset nemlig se nærmere på Minerva McGonagall. Denne heks er kendt i Harry Potter universet - både i historien, men også af alle dem, som bare har en lille smule kendskab til Harry Potter!
Minerva McGonagall fra Harry Potter universet kendte de fleste nok bedst fra hendes rolle som overhoved for Gryffindor kollegiet og plads som lærer i Forvandling. I hendes forvandlingstimer tog hun ofte form som hendes animagus, for at fortælle nærmere om den slags forvandlinger - temmelig cool, hvis du spørger mig! Dette er dog ikke de eneste stillinger hun har besiddet på Hogwarts. McGonagall har nemlig både været vicerektor og rektor på skolen.
Hun var en striks professor og trak også sommetider point fra sine egne elever. Det vides derudover, at hun var glad for katte, håndarbejde, quidditch og skotskternede mønstre.

Noget helt specielt om Minerva McGonagall fra Harry Potter Universet:

En interessant ting jeg fandt da jeg sad og læste lidt om McGonagall var, at hun er en Hatstall. Det er måske ikke alle, som helt ved hvad det er, men det vil jeg forklare jer lidt om! McGonagall blev sorteret til Gryffindor kollegiet. Dette var dog ikke det eneste kollegie McGonagall kunne være endt på, i hvert fald ikke, hvis man spørger Fordelingshatten. Hatten brugte nemlig over fem minutter på at beslutte, om hun skulle på Gryffindor eller Ravenclaw - og dette gør hende til en Hatstall.
En Hatstall er meget sjældent. Det siges, at der normalt går op mod 50 år imellem hver Hatstall. I den slags tilfælde kunne hatten finde på, at inddrage elevernes egne ønsker til kollegie.

Hvad kan man bruge Minerva McGonagall fra Harry Potter Universet til IG?

Endnu en gang har jeg taget en karakter fra Harry Potter universet med, hvilket gør det svært at inddrage dem IG, da det ikke er muligt at møde dem i sit spil. Dog synes jeg stadig, at de skal huskes når vi nu er i det skønne Harry Potter univers og vi hver dag leger med magien på IG fronten!
Minerva McGonagall er nem at inddrage! Da hun både har arbejdet i ministeriet og på Hogwarts, så står der en hel masse om hende i historiebøgerne! McGonagall var dygtig til Forvandling og jeg synes hun er en fed rollemodel og god at se op til. Det kan måske også være din karakter har samme interesser, og læser om hende for at blive klogere på de områder? Eller også kan du drage inspiration fra McGonagall og lade din karakter være en Hatstall?


Det var alt jeg havde med til jer i dag! Jeg håber I blev endnu klogere på Minerva McGonagall fra vores skønne Harry Potter univers, og at I måske fik en smule inspiration til enten at bruge hende i jeres IG spil, eller til nogle sjove træk til jeres karakterer når I skal fordybe jer endnu mere i Harry Potter universet.

William Acheron
Alle illustrationer i blogindlægget er lavet i Canva