Rigeligt med Relationer
Der er så mange helt fantastiske relationer på World of Potter og det kan være svært at følge med i dem allesammen. I denne nye serie vil jeg sætte fokus på nogle af dem. I denne uge sætter vi fokus på relationen mellem vennerne Charley Arthurs og Vince Stokes.
Beskriv jeres relation med tre ord
Kaotisk, sindssygt og genialt.
Hvordan fandt I på jeres relation?
Vi kastede os bare ud i det. Der var ingen planlægning, intet fastlagt—no nothing. Vi begyndte stort set kun at spille rigtigt med de to, efter de dimitterede fra Hoggy. Cultum-festivalen var et oplagt scenarie, der fik dem tættere på hinanden, og derfra har relationen udviklet sig til en, vi ikke ville være foruden.
Hvad er den største forskel på jeres relation nu vs. da I startede?
Dengang vi startede på relationen, så var Vince og Charley ikke just bedste venner, sagt pænt. Det har så tydeligvis ændret sig nu, og det er klart for det bedste. Brothers from other mothers.
Hvad er det bedste ved jeres relation?
Klart spontaniteten og den kreative frihed, der kommer med kombinationen af Vince og Charley. Der er intet, der er hverken for lidt eller for meget at spille på—vi kan altid have det sjovt med relationen, og har efterhånden en lang liste af memorable moments med de to, vi elsker at se tilbage på.
Hvis I kunne ændre én ting ved jeres relation, hvad skulle det så være?
Der er som sådan ikke en ting, som skulle ændres på, men nærmere hvornår vi startede relationen. Vi har ofte snakket om, hvordan vi ærgrer os over at vi aldrig fik lavet rav i den med gutterne, da de var 16-17 årige slamberter på Hogwarts.
Hvis I skulle give ét råd videre til andre omkring at danne relationer, hvad skulle det så være?
Slå jer løs! Prøv ikke at være så strikse med jeres relationer. Nogle gange er det sjovest, hvis man bare lader ens karakterer udfolde sig helt naturligt med hinanden og bare ser hvad der sker på den måde.
Det var alt for denne gang. Har du en relation, som du synes der fortjener at blive sat fokus på, så tøv endelig ikke med at sende mig en ugle.
Aspen Mayfield