Del i kommentarfeltet
Er det okay at eje en fugl, der kræver at man kaster Silencio på den?
Har du hørt om en Fwooper? Det er en farvestrålende fugl, der kan drive dig til vanvid alene med sin sang! Den findes i fire forskellige farver; Orange, pink, limegrøn og gul. Fordi fuglen kan findes i fire forskellige farver, repræsenterer den nummeret 4 i runealfabetet.
En utrolig spændende fugl, hvis du spørger mig! Skal vi lige undersøge hvorfor? Læs med her!
Fuglen har den (ærgerlige) evne til at drive dig til vanvid, hvis du lytter til dens sang alt for længe. Det betyder, at der er sat regler op omkring, at man skal kaste en Silencio besværgelse over fuglen, der gør at den er stille.
Udover kravet om besværgelsen, er det også et krav, at man skal have en licens, hvis man ønsker at eje fuglen. Måske det er fordi, den har sådan nogle stærke evner forbundet med sin sang? Det vil være mit bedste bud!
Så længe man kan overholde disse to ting, kan det dog blive et fantastisk kæledyr, og jeg sidder da og bliver lidt ærgerlig over, at de ikke findes i virkeligheden. Øv!
Vi kender desuden til Ulric den Underlige, som engang forsøgte at overbevise Troldmandsrådet om, at det var godt for helbredet at lytte til Fwooperens sang. Derfor lyttede han til den konstant i 3 måneder, hvilket resulterede i, at han dukkede op til sin præsentation med en død grævling på hovedet. Intet andet end det. Aaargh… Så har han vist ikke haft helt ret i sin teori! Konklusionen er klar; Der kommer intet positivt ud af at lytte til de ellers flotte fugles sang!
På World of Potter har vi en masse muligheder for kæledyr; og en Fwooper er et af de dyr, du har mulighed for at købe! Hvem vil ikke gerne have sådan en skøn fugl som en del af sine kæledyr? Farvestrålende, super sød og lidt mere speciel end en kanariefugl!
Kan den levere post? Det er jeg ikke helt sikker på, men den er i hvert fald sej!
Der er rig mulighed for at gøre brug af en Fwooper ingame.
Hvis din karakter er interesseret i at eje den, kan du måske spille lidt på at forsøge at anskaffe sig licensen? Lykkes det, eller lykkes det ikke? Det må tiden jo vise!
Derudover er der mulighed for, at man kan have en tryllestav med fjeren fra en Fwooper - men pas på, det siges at tryllestaven i så fald kan drive dig til vanvid ligesom fuglen! Det anbefales, at der også er en ekstra kerne i staven.
Kommer din karakter nogensinde til Det Magiske Menageri, så er det oplagt at lade din karakter opdage fuglen derinde! Det synes jeg, lyder som en super oplagt måde også at få den butik draget ind i dit spil!
Yderligere er der mulighed for, at sådan en fugl kan flyve rundt i det fri, hvis din karakter skulle tage en tur til Afrika. Intet smukkere end at se den i sine naturlige omgivelser, har jeg ret?
Ellers takker jeg af for denne gang! Har du nogensinde overvejet at bruge en Fwooper i dit spil?
Del i kommentarfeltet
Er det okay at eje en fugl, der kræver at man kaster Silencio på den?
Alle illustrationer i blogindlægget er lavet i Canva