Beskriv jeres relation med tre ord.

Kathleen: Anderledes, grænseoverskridende, underholdende.

Vince: Latterlig, udsædvanlig, fantastisk.

Hvordan fandt I på jeres relation?

Kathleen: Jeg tror, det var mere et tilfælde end aftalt spil – jeg havde forsøgt at starte en relation op med Vince, dengang de gik på Hogwarts, men nogen glemte at svare det eneste vægopslag, vi havde dengang. Det var først et år eller to efter Hogwartstiden, at vi faktisk begyndte at udvikle en relation, som indebar en masse skældsord og vrede dem imellem – jeg tror, det først var i år 35, at vi var sådan "hvad nu hvis de var sammen én enkelt nat?" og derfra tog det fart.

Vince: Jeg husker ikke hvem af os, der først bragte amortentia-idéen på bane—men det har i alle henseender været grobunden for deres forhold, da de valgte at tilbringe en nat sammen under indflydelse af kærlighedseliksir. Derfra har det udviklet sig mere eller mindre naturligt. Både Vince og Kathleen var mennesker, der ledte efter noget ro og stabilitet, og det har de fundet i hinanden (sådan da).

Hvad er den største forskel på jeres relation nu vs. da I startede?

Kathleen: Nærmest det hele – som sagt var der ikke særlig meget pænt, som Kathleen og Vince havde at sige om hinanden, og indimellem tror jeg stadig, det er sådan. Alligevel er de kærester (officielt) på tredje år, hvilket i sig selv er et mirakel.

Vince: Som Kathleen siger—alt. Deres relation tog en spontan 180-drejning og gik fra et gennemgribende had, skænderier over stjålen mad og skældsord til en romantisk relation. Piskesmæld uden lige.

Hvad er det bedste ved jeres relation?

Kathleen: At der er en forståelse for, at alting ikke behøver være stort og glamourøst. Selvom Kathleen og Vince er kærester, er der virkelig ikke noget romantisk mellem dem til daglig. Indimellem joker vi med, at selvom de bor sammen, så sidder de i stilhed og glor på hinanden. Dem som sammensætning er absurd og atypisk, og jeg tror det er det, der gør relationen helt særlig.

Vince: Spontaniteten—muligheden for at udforske de scenarier, der ikke ville være mulige uden en så igennem atypisk kombination af personligheder. Der er noget forfriskende og rart ved Vince og Kathleen som helhed; de fungerer ikke på papiret, men praksis er en anden historie. De kan have det hele: det useriøse, de store momenter såvel som de små, de hjerteskærende—og dem, der får kinderne til at gøre ondt af grin.

Hvis I kunne ændre én ting ved jeres relation, hvad skulle det så være?

Kathleen: At Vince gad svare det ene vægopslag fra Hogwarts.

Vince: Ingen kommentar.

Hvis I skulle give ét råd videre til andre omkring at danne relationer, hvad skulle det så være?

Kathleen: Træk vejret – alting behøver ikke have en særlig betydning for relationen. Hverdagssituationer eller lavpraktiske, korte vægopslag giver lige så meget forståelse for ens relation som de dybdegående, karakterudviklende emner. Der er ingen grund til, at det hele skal skrues op til fuld power, for relationen skal nok udvikle sig i dens naturlige retning uanset hvad.

Vince: Tag tingene, som de kommer - det kan sommetider være fedt at planlægge ned til detaljerne, men friheden i at vide lige så lidt om fremtiden som dine karakterer, kan bidrage til en naturlig og underholdende relation, hvor man også bag skærmen kan sidde tilbage med en 'shit, det her er fedt'-følelse.