Del i kommentarfeltet
Hvad synes du om Demigøjsen?
Harry Potter-universet gemmer på enormt mange forskellige og fantastiske skabninger, og det er nok noget af det, jeg personligt finder allermest interessant ved universet. Derfor må jeg også indrømme, at jeg især er stor fan af Fantastiske Skabninger-filmene, der jo kun bringer os tættere på de mange væsner, der kendes fra universet!
Ét dyr, jeg tror mange af os måske husker, er en dovendyrs- og abelignende skabning: En Demigøjs. Den som vi bedst kender fra Fantastiske Skabninger og Hvor De Findes, er den Demigøjs som Newt Scamander havde i sin kuffert, og som gik under navnet Dougal. Det er da helt oplagt, at vi lige får taget et kig på dette utrolig spændende væsen!
Men hvordan ser sådan en så ud? Udover at den ligner en blanding mellem et dovendyr og en abe, så har den sorte øjne, sølv pels og beige hud. Dertil har Demigøjsen en helt speciel emne; den kan nemlig forudsige den umiddelbare fremtid. Når den gør dette, så vil dens øjne blive blå.
Spørger man mig personligt, vil jeg jo sige, at det helt sikkert er fordi, det er sådan et sødt væsen at se på! Jeg ville altså også gerne have sådan en, hvis jeg kunne! Men det er selvfølgelig ikke det reelle svar på spørgsmålet.
Demigøjsen er nemlig utrolig eftertragtet i det magiske samfund. Dette skyldes, at den har den helt særlige evne, at den kan gøre sig usynlig. Derfor fandt man ud af, at man kan bruge deres pels til at væve usynlighedskapper. Selvom disse usynlighedskapper over tiden vil miste deres gennemsigtighed, så er det stadig eftertragtede objekter for mange hekse og troldmænd.
Nu kan det måske godt lyde som om, at det er starten på en dårlig joke, men det er det faktisk ikke. Det er nemlig muligt at parre en Demigøjs med et Gespenst, selvom man ikke skulle tro, at det ville kunne lade sig gøre. Parrer man disse væsner, vil man få en Gemmebag, som dermed også har fået Demgøjsens evne til at gøre sig usynlig. Det er lidt spændende, synes jeg!
Første gang sådan en Gemmebag blev skabt var tilbage i 1920’erne. En troldmand ved navn Phineas Fletcher forsøgte nemlig at smugle en Demigøjs til Nordamerika. Det lykkedes dyret at slippe fri, hvor den parrede sig med et Gespenst. Ja, det lyder som noget af en historie, men det er alligevel meget sjovt!
På World of Potter er en Demigøjs en status. Det betyder ganske enkelt, at det kun er tilladt at sige, at ens karakter ejer dyret, hvis man har denne status. Hvis man har den, så giver det til gengæld masser af mulighed for sjov leg med et dyr, der kan gøre sig usynlig, og som derfor kan være ufattelig svær at indfange, hvis først den er løbet væk!
Selvom du ikke kan eje Demigøjsen, så er der dog stadig mulighed for, at tale om den ingame. Det er i hvert fald oplagt at tale om dyret, hvis din karakter nogensinde skulle ende med at have en samtale om usynlighedskapper eller Gemmebager.
Hvis du har læst med til enden, så vil jeg sige tak for endnu engang at have læst med. Det har været en fornøjelse endnu engang at skrive en udgave af Potteruniverset! Mon ikke vi snart ses igen?
Del i kommentarfeltet
Hvad synes du om Demigøjsen?
Alle illustrationer i blogindlægget er lavet i Canva