Rigeligt med Relationer
Der er så mange helt fantastiske relationer på World of Potter og det kan være svært at følge med i dem allesammen. I denne nye serie vil jeg sætte fokus på nogle af dem. I denne uge sætter vi fokus på relationen mellem Adalina Solá og Felix Willoughby.
Hvad er jeres relation til hinanden?
Adalina og Felix er (dødeligt) fjender.
Hvordan fandt I på jeres relation?
Den opstod naturligt i en væg. Felix og Adalina var begge ude efter et par ingredienser, der var svære at få fat i. Felix valgte at springe køen over, og det kom der et langt skænderi ud af. Da Felix senere hen truede Adalina, eskalerede situationen mellem dem, og dermed blev de fjender.
Hvad er den største forskel på jeres relation nu vs. da I startede?
Det er, at Felix er dimitteret fra Hogwarts, mens Adalina stadig er på skolen. Det begrænser ens muligheder for at spille videre på relationen.
Hvad er det bedste ved jeres relation?
Felix: Jeg kan godt lide at spille de lidt skæve relationer, hvor mange følelser er involveret i spillet. Det synes jeg, at jeg får, når Adalina og jeg spiller sammen.
Adalina: Helt sikkert det med de skæve og følelsesfyldte relationer, men generelt er det virkelig også grineren for mig at se hvordan de som fjender skal finde ud af som minimum at tolerere hinanden, fordi de har fælles venner. Begge deres temperamenter er ret store og nemme at antænde, så det er altid spændingsfyldt!
Hvis I kunne ændre én ting ved jeres relation, hvad skulle det så være?
Felix: Det kunne være sjovt at se dem på en eller anden måde forsøge at blive venner, og navigere rundt i hinandens tilstedeværelse, uden at skulle råbe af hinanden.
Adalina: Personligt er jeg jo fan af deres råben og uvenskab, men det kunne være sjovt at se dem i en situation hvor de er /nødt/ til at hjælpe hinanden, selv bare for en stund. Der har ikke været meget samarbejde mellem dem so far i hvert fald.
Hvis I skulle give ét råd videre til andre omkring at danne relationer, hvad skulle det så være?
Felix: Jeg vil istemme mig Mayas kommentar fra sidste gang jeg var med. Kommunikation er altafgørende for en god relation, så der ikke opstår misforståelser eller uenigheder. Sæt jer ned og hav en plan klar for relationen, og hvis det er en central relation, er det vigtigt at sikre sig, at der både er tid til at udvikle den sammen, at relationen er gennemarbejdet, og at der ikke er usagte forventninger. Og vigtigst af alt; du ejer ikke en anden spillers karakter. Så lad dem gøre hvad de føler for.
Adalina: Meget simpelt vil jeg også sige, bare kast jer ud i det. Gør noget som af og til måske er uplanlagt, for det kan virkelig føre gode ting med sig lige så vel som planlagte ting kan!
Det var alt for denne gang. Har du en relation, som du synes der fortjener at blive sat fokus på, så tøv endelig ikke med at sende mig en ugle.
Aspen Mayfield