Malerbøtten
Kære alle brugere. Så er det tid til en ny brugeroprettet lokation. Jeg fik interviewet Vanya Kaminsky om hendes hyggelige lille café Malerbøtten.
Hvad er Malerbøtten?
Malerbøtten er en kreativ cafe, hvor der er mulighed for at male keramik og på lærreder. Og de har både lokation i Hogsmeade og Diagonalstrædet. Vanya har forsøgt at gøre dem begge til steder, hvor det er hyggeligt at sidde i længere tid, men der også er en privat følelse, når man sidder ved bordene. Derfor er der både mange planter og hylder med kunst, som opdeler lokalerne. Der er også mulighed for at kunne holde arrangementer begge steder, og der bliver ugentlig afholdt forskellige workshops og wine & paint.
Kan du fortælle med 3 ord stemningen i Malerbøtten?
Hyggelig, afslappet og kreativ
Kan du nævne én ting som brugerne ikke ved om Malerbøtten?
Der er både en Malerbøtten i Hogsmeade og Diagonalstrædet. Og der er mulighed for Hogwarts elever at arbejde på den i Hogsmeade i nogle timer, når der er Hogsmeade weekender.
Det var det for denne gang. I næste uge har vi om en ny lokation som du kan bruge i dit spil. Hvis du gerne vil reklamere mere for din lokation, så send mig en ugle så vi kan lave et interview som denne. Vi ses i næste uge!
Augustus C.