Potteruniverset: Røverkortet

Røverkortet: Det ultimative kort over Hogwarts

Husker du Røverkortet? For det gør jeg i hvert fald! Et virkelig sejt kort over Hogwarts, som Harry brugte en hel del.

Måske husker du også ordene "Jeg sværger højtideligt, at jeg er ude på skrammer". Disse skal man nemlig sige højt, mens man peger på kortet med sin stav, hvis man ønsker at afsløre indholdet af det. Når man er færdig med at læse kortet, peger man atter på det med sin stav og siger ordene "Den er i vinkel".

Det er et helt utrolig fascinerende kort, så skal vi ikke se på, hvad det egentlig er for noget?

Hvad er Røverkortet?

Som beskrevet er Røverkortet simpelthen et kort over Hogwarts; og i hvert fald hvad jeg selv ville kalde det ultimative Hogwartskort. Hvorfor? Fordi det ikke kun indeholder helt almindelige lokaler, gangene eller de forskellige studiekroge. Man kan se hele skolen.

Røverkortet viser nemlig også hele skolens grund samt en masse hemmelige passager; herunder viser kortet også syv passager fra Hogwarts til Hogsmeade. Det er ret genialt, hvis man som Harry Potter ikke har sin Hogsmeade-tilladelse, men man alligevel gerne vil forsøge at snige sig derned. Jeg kan i hvert fald se virkelig mange fede fordele i sådan et kort, hold da op!

Ved passager med kodeord, kan man se kodeordet på kortet, hvilket er enormt smart!

Udover at vise en masse hemmelige passager, så viser Røverkortet faktisk også personer på skolen! Det er en virkelig fed funktion; jeg må indrømme, at jeg selv ville bruge den til at undgå at løbe ind i professorerne om natten. Hvem der dog ikke bare gik på Hogwarts!

Samtidig lader det sig ikke snyde af magi som eksempelvis Polyjuice-eliksir, usynlighedskapper eller animagi. Her vil man blive vist på Røverkortet og med sit korrekte navn.

Men har Røverkortet så ingen begrænsninger?

Jo! Røverkortet har helt bestemt begrænsninger. Det lader ikke til, at kortet kender forskel på navne, hvor der er Junior eller Senior i slutningen. Derudover lader det heller ikke til, at man på Røverkortet kan se hverken Fornødenhedsrummet eller Hemmelighedernes Kammer.

Hvem skabte Røverkortet?

Røverkortet blev skabt af en vennegruppe på fire personer bestående af Remus Lupus, Peter Pettigrew, Sirius Black og James Potter. Disse fire unge troldmænd gik på Hogwarts, da de opfandt Røverkortet, og selvom det er ukendt, hvordan de har fået skabt det, så er det et kort, der har vist sig at være enormt brugbart for mange mennesker!

Vennegruppen kaldte dem selv Hugtand, Ormehale, Køter og Krone. Dette skyldes, at tre af dem var animagusser, mens en af dem var en varulv. Der kan man så absolut tale om en speciel vennegruppe! Det er også en lidt sød historie.

Remus Lupus var varulven, hvilket er grunden til at han fik navnet Hugtand. Da vennerne opdagede, hvad de var, ønskede de at finde en måde at være sammen med Remus under sine forvandlinger. Løsningen blev animagi.

Peter Pettigrew blev kaldt Ormehale, fordi hans animagusform var en rotte, Sirius Black blev kaldt Køter, fordi hans animagusform var en hund og James Potter blev kaldt Krone, fordi hans animagusform var en kronhjort.

Hvad er Røverkortet blevet brugt til?

Gennem tiden er Røverkortet blevet brugt til lidt forskellige ting, men det forstår man jo godt, når kortet er så smart!

De fire venner, der sammen havde skabt kortet, brugte det en del under deres skoletid. Det blev dog på et tidspunkt konfiskeret af Argus Filch som opbevarede det på sit kontor. Her blev det senere stjålet af Fred og George Weasley, der også har brugt det en del under deres tid på skolen.

Fred og George gav kortet videre til Harry Potter, da Harry var på sit 3. år på Hogwarts. De viste ham endda, hvordan man brugte det, og således kom Harry også til at bruge det en hel del under sin skoletid; blandt andet til at snige sig til Hogsmeade, da han ikke havde en Hogsmeade-tilladelse.

Da Remus Lupus opdagede, at Harry havde kortet, konfiskerede han det fra ham. På den måde opdagede han også, at Peter Pettigrew stadig var i live. Til sidst på året gav han kortet tilbage til Harry Potter, som dermed også kunne bruge det i resten af sin skoletid.

Hold da op, et spændende kort. Der er sikkert meget mere at sige, men det var alt for denne omgang. Derfor har jeg ikke mere at sige end Den er i vinkel!

Del i kommentarfeltet


Hvad ville du bruge Røverkortet til?

Ezekiel Ledgerwood

Alle illustrationer i blogindlægget er lavet i Canva