Rigeligt med Relationer
Der er så mange helt fantastiske relationer på World of Potter og det kan være svært at følge med i dem allesammen. I denne nye serie vil jeg sætte fokus på nogle af dem. I denne uge sætter vi fokus på relationen mellem Ophelia Moore og Philip Leighton.
Hvad er jeres relation til hinanden?
Det er lidt svært at forklare. De er ikke kærester, ikke venner… nok bare bekendte, som af og til godt kan lide se lidt til hinanden.
Hvordan fandt I på jeres relation?
Egentlig kom det sig blot af et vægopslag. Mega spontant og uventet, hvilket var fedt!
Hvad er den største forskel på jeres relation nu vs. da I startede?
Ophelia har opdaget lidt af Philips mere mørke sider, så den er så småt ved at udvikle sig i en ny retning, som vi glæder os til at spille mere på!
Hvad er det bedste ved jeres relation?
At den er så løs og fri! Vi kommer tit med en eller anden vild idé, også kan man ofte bruge den med Ophelia og Philip på en eller anden måde!
Hvis I kunne ændre én ting ved jeres relation, hvad skulle det så være?
Altså udover at den formentlig ville være en tand sjovere, hvis ikke Ophelia var halvblods? Haha, spøj til side - vi ville nok ikke ændre ret meget. Det er en meget stille og rolig relation, hvor vi tager tingene lidt, som de kommer, og vi er meget glade for, hvordan den fungerer!
Hvis I skulle give ét råd videre til andre omkring at danne relationer, hvad skulle det så være?
Relationer behøver ikke altid at starte som noget dybt. Hvis I ikke ved, hvilken relation I skal have, så bare kast jer ud i det og se, hvordan jeres karakterer fungerer sammen. Derfra bliver det ofte nemmere at udvikle relationen yderligere.
Det var alt for denne gang. Har du en relation, som du synes der fortjener at blive sat fokus på, så tøv endelig ikke med at sende mig en ugle.
Aspen Mayfield