Rigeligt med Relationer
Der er så mange helt fantastiske relationer på World of Potter og det kan være svært at følge med i dem allesammen. I denne nye serie vil jeg sætte fokus på nogle af dem. I denne uge sætter vi fokus på relationen mellem Cepheus Acheron og Ravenna Xironia.
Hvad er jeres relation til hinanden?
Cepheus og Revenna er bedste venner og har været det siden de var helt unge. Deres familier kender en del til hinanden.
Hvordan fandt I på jeres relation?
Det er efterhånden et godt stykke tid siden, så det er næsten et godt spørgsmål. Vi oprettede begge en karakter på 11 år, hvor vi tænkte, at det kunne være sjovt, hvis de i hvert fald var venner. Så har vi egentlig bare ladet den udvikle sig derfra gennem forskelligt spil.
Hvad er den største forskel på jeres relation nu vs. da I startede?
Den er uden tvivl blevet en hel del tættere med tiden, der er gået! De har også begge to udviklet sig, så der er mange ting, som har ændret sig. De er dog stadig virkelig tætte, og det ændres nok aldrig.
Hvad er det bedste ved jeres relation?
At vi altid kan spille med hinanden! Cepheus og Ravenna er så tætte venner, at der ikke rigtig er noget de ikke fortæller hinanden. Derudover så er det også fedt, at relationen har fået lov til at udvikle sig fra de var små til hvor de er nu. Det er ret fedt!
Hvis I kunne ændre én ting ved jeres relation, hvad skulle det så være?
Det er et godt spørgsmål! Ikke rigtig noget tror jeg faktisk. Relationen er sjov og udvikler sig hele tiden fordi de vokser. Så det er virkelig fedt at lade dem udvikle sig, mens vi spiller.
Hvis I skulle give ét råd videre til andre omkring relationer, hvad skulle det så være?
Lad relationen udvikle sig! Det er sjovt at tage relationerne i forskellige retninger. Vi har haft ret meget sjov ud af, at lade dem have lidt uenigheder og sommetider kaste dem ud i noget, hvor relationen lidt kommer på prøve. Derfor er vores råd nok bare at kaste sig ud i en masse spil! Det giver relationen en helt anden dybde, og man får en masse at spille på.
Det var alt for denne gang. Har du en relation, som du synes der fortjener at blive sat fokus på, så tøv endelig ikke med at sende mig en ugle.
Aspen Mayfield