Rigeligt med Relationer

Der er så mange helt fantastiske relationer på World of Potter og det kan være svært at følge med i dem allesammen. I denne nye serie vil jeg sætte fokus på nogle af dem. I denne uge sætter vi fokus på relationen mellem Beatrice Bach og Dante Moretti

Hvad er jeres relation til hinanden?

Dante: Dante og Beatrice er kærester, going strong efter nogle år in-game.

Beatrice: De har snart været et fast par i to år! Hvem skulle have troet det? I hvert fald ikke dem.
Hvordan fandt I på jeres relation?

Dante: Den voksede sig ud af en væg hvor Dante var flyttet fra Amerika til England, og ikke kunne kende forskel på 'crisps' og 'chips'. Det hjalp Beatrice ham med. Senere begyndte de at date.

Beatrice: Bea hjalp ham med at udvælge de rette chips.. og jeg kan faktisk stadig ikke kigge på de chips uden at tænke på den væg!
Hvad er den største forskel på jeres relation nu vs. da I startede?

Dante: Der er mere mellemrum mellem væggene, som følge af, at de begge er gået fra forelskelsen, til den dybere hverdagskærlighed. Og så har Dante lært at kende forskel på crisps og chips.

Beatrice: Den helt store forskel er vel, at de er blevet et ret fast par. Noget som ingen af dem nok havde regnet med, da de startede med at se hinanden. De har efterhånden oplevet nogle tunge og voldsomme ting, som jeg synes kun har været med til at gøre dem endnu tættere og stærkere som par. Der er gået lidt mere hverdag i den, og det synes jeg bare er vildt hyggeligt, imens der stadig er plads til det dramatiske.
Hvad er det bedste ved jeres relation?

Dante: Det er drop-in/drop-out. Ingen krav om at logge ind eller forvente en utålmodig medspiller på den anden ende, hvis jeg har travlt. Det sætter jeg pris på.

Beatrice: At vi ikke er afhængige af hinandens aktivitet eller har nogle urimelige og uretfærdige forventinger til hinanden. En travl IRL hverdag skal ikke komme i vejen for Bea og Dantes kærlighed. Selvom vi måske har travlt bag skærmen, så render de ingen steder.
Hvis I kunne ændre én ting ved jeres relation, hvad skulle det så være?

Dante: Jeg tror de skal flytte længere sydpå. Eller bare lidt længere udenfor London.

Beatrice: Hmmm.. At Bea får Dante med på skøjtebanen igen. Ej, jeg tror ikke, at jeg ville ændre noget.
Hvis I skulle give ét råd videre til andre omkring relationer, hvad skulle det så være?

Dante: Relationer kan godt fungere uden at de vandes hver dag. Giv tid og plads til at få gode idéer.

Beatrice: Slap af i det og skru ned for forventningerne til hinanden. En relation bliver ikke mindre "værd", selvom dem bag skærmen har travlt. Der skal være plads til at have en presset hverdag, uden det skal ødelægge relationen.

Det var alt for denne gang. Har du en relation, som du synes der fortjener at blive sat fokus på, så tøv endelig ikke med at sende mig en ugle.