Form din karakter
#3 - Baggrunden for en tilflytter
Hvor skal du så komme fra?

Det første spørgsmål, som du er nødt til at stille dig selv, er, at hvis du ikke kommer fra Storbritannien eller Irland, hvor stammer du så i grunden fra? Hvis du opretter en voksen karakter, så kan du for så vidt komme fra et hvilket som helst land og bare flytte til, men skal du gå på skolen, skal du tænke over, om I flytter til landet, eller om du er udvekslingsstuderende. Der er mange overvejelser, der skal gøres, men først og fremmest: Hvilket land stammer du fra?

Hvad er der sket?

Hvis man skal skifte skole eller bare generelt flytte, så skal man i den grad have styr på, hvorfor det er, man flytter.
Hvis du har været på en anden skole, kan du være blevet smidt ud, dine forældre kan vælge at flytte, eller du kan måske finde andre grunde til, at det giver mening, at du nu skal flytte skole. Måske vil du i virkeligheden bare gerne opleve noget andet.
Hvis du er dimitteret, kan du være begejstret for uddannelsessystemet, have interesse for et arbejde i Storbritannien eller noget, der bare leder dig i den retning.

Hvad skal der ske nu?

For at sætte hele din fremtid i perspektiv, skal du også tænke over, hvad det er, din karakter skal. Selvom han/hun skal gå på skolen, skal du jo have en grund til, at du gerne vil blive i landet. Der skal være et eller andet, der gør, at din karakter kan slå rødder og finde relationer, så tænk over, hvad det er, din karakter skal; skal det være en bølle, en venlig sjæl eller måske endda den næste onde hersker? Tænk over, hvad du gerne vil spille på, og gør noget ud af det.

Form din karakter sammen med mig, vi ses i næste afsnit