Et lille teknisk dobbeltbruger tip!
Hvis du går med tanken om at oprette en dobbeltbruger at spille med på World of Potter, så har jeg et lille tip til dig, som du måske, måske ikke, kender til!
De fleste af os, der kan lide at spille inde på World of Potter, kender følelsen, når en ny bruger pludselig begynder at vokse frem. Måske vil du gerne have en på et andet kollegie, måske en anden alder. Måske kommer der bare pludselig en ny karakter til dig, og så er du selvfølgelig nødt til at udforske det lidt nærmere. Så derfor opretter du en dobbeltbruger! Og hér opstår problemet så!
For at oprette en bruger på World of Potter skal du nemlig bruge din email. Og hvis du allerede har brugt din e-mail én gang, så kan du ikke bruge den igen (eller kan du???). Det virker som om, at mulighederne for en ny bruger enten er at lave en ny mail eller at bruge en tilfældig, falsk en. Og hvorfor er det så en dårlig idé? Det er det, fordi det er endnu en kode (og mail), du skal kunne huske. Og hvis du glemmer koden til din dobbeltbruger, så kan du kun bruge “Glemt kodeord”-funktionen, hvis du har adgang til din email.
Men hvad gør man så? Man bruger det magiske tegn “+”!
Det er nemlig sådan, at når du bruger tegnet “+”, så kan du genbruge den samme mail. Det er lettest at forklare med et eksempel!
Så hvis vi nu leger, at min mail er Lessa@gmail.com, og jeg vil oprette en bruger, der hedder Valentine. Så gør jeg det, at jeg skriver mailen på min dobbeltbruger, Valentine, ind som Lessa+Valentine@gmail.com. På den måde har jeg lavet en ny mail uden at lave en ny mail! For systemet læser “Lessa+Valentine@gmail.com” som “Lessa@gmail.com”, så når jeg glemmer mit kodeord, så går jeg ind og skriver, at min mail er “Lessa+Valentine@gmail.com” og så går jeg ind på min sædvanlige mail, “Lessa@gmail.com”, og bum - der ligger sørme en mail og venter på mig!
Så slut med falske eller nye e-mails - I kan bare bruge den, I allerede har!
Kendte I allerede til det her tip? Eller var det noget, I kunne bruge?
Rigtig godt nytår!
Lessa Cooper