This or That
Vi er tilbage med endnu en omgang this or that på bloggen. Jeg er uendeligt glad for jeres deltagelse i konceptet!
I hvert opslag vil der blive lavet et nyt this or that-spørgsmål, der har relation til Harry Potter-universet. Dette munder i sidste ende ud i et opslag på de sociale medier, der viser fordelingen af jeres stemmer (procentdelen).
Det eneste det kræver fra dig er, at du klikker to gange i blogindlæggets spørgeundersøgelse - resultaterne vil du få at se på onsdag.
Resultatet fra sidste uge
Hvem ville vinde en duel?
66,7%
Molly Weasley
33,3%
Hermione Granger
Ugens spørgsmål
Hvilken evne er mest praktisk?
Metamorphmagus og Animagus er to vidt forskellige - men alligevel relativt ens - evner i Harry Potter universet.
En metamorphmagus er en person, der kan ændre sit udseende præcis, som vedkommende ønsker. En animagus kan skifte form til sit indre dyr. Begge dele er praktiske evner, men i forskellige situationer. Polyjuice-eliksiren kan også bruges til at skifte udseende, men sådan en har man ikke ved hånden i hvert eneste øjeblik, og derfor kan man komme langt med evner til at gøre det af sig selv. Selvom der findes besværgelser, der kan forvandle en person til et dyr, så beholder man ikke sit menneskelige sind i sådan en forvandling, og det kan altså ikke sidestilles med animagus-evner. Men hvis man nu kun kan besidde én evne, hvilken af de to mener du så kunne være mest praktisk at have?
Psst... Skriv "Stemt" i en kommentar, hvis du vil have 1 troldmandskort til din samling som tak for din deltagelse!