Mine damer og herrer, tiden er inde til at vi igen dykker ned i den vanvittigt spændende historie om quidditch. Nærmere betegnet; Selve spillet, som vi spiller det her på siden. Vi hørte i sidste uge en masse spændende om, hvordan spillet overhovedet opstod, på det gamle “Potterskolen” (psst.. Gik du glip af første del så læs med her), men nu er tiden kommet til selve spillet herinde. Inden vi går igang med den fortælling, så husk, at din mening tæller! Så hvis du vil have indflydelse på, hvordan Quidditch spilles fremadrettet, så tøv ikke med at skrive til mig! Jeg kan ikke love at alle ønsker imødekommes - men jeg kan love at alle bliver hørt, og alle input involveres i tankeprocessen! Nåh, tilbage til historien om quidditch!
Da WorldOfPotter åbnede op for oprettelse af brugere i sin tid, blev quidditch mere eller mindre flyttet over, og fortsatte som det altid havde gjort på Potterskolen. Vi brugte stadig den såkalde “Mibbit” chat, som var en ekstern chat, hvor hoppede ind.
Jeg kan huske, at vi skulle kalde os noget helt bestemt hver gang vi loggede ind som henholdsvis dommere, og spillere, alt efter hvilket kollegie man var på, og hvilken spillerposition man havde. Det var i bund og grund et frygteligt bøvl, men man holdt ivrigt ved, fordi spillet simpelthen var besværet værd.
Ikke desto mindre var WorldOfPotter dengang i så rivende en udvikling, at det meget snart blev afsløret, hvordan der var et nyt spilsystem på vej.
Det var både nyt og spændende, men også utrolig smart, fordi vi pludselig ikke behøvede at logge på med besynderlige navne i en ekstern chat, men i stedet for havde vores brugernavne - endda inde på selve WoP’s hjemmeside.
Det var specielt rart for dommerteamet, som før havde jongleret med både en masse åbne faner fra både mibbit chatten, WoP og ugleriet her, og ikke mindst en fysisk terning hjemme i stuerne, der havde det med at trille under sofaen, bedst som kampen var igang.
Jeg taler af bitter erfaring, da jeg dengang var ingen mindre end Eremirs egen far Cassius; daværende professor i Magiske Sagn og Eventyr, og - for sådan var det dengang - som sidejob; Dommer
Pludselig blev alt samlet på ét sted inde på selve WorldOfPotter, og den fysiske terning blev erstattet af en super smart “randomizer”, også inde på siden.

Ja, der var meget at fejre, da det nye system kom til.
Dommeren fik sin randomizer, spillernes hold var tydelige og det så jo sindssygt godt ud. Spiller- og tilskuerchatten blev delt op, så man bare kunne heppe og hygge sig uden at være bange for at påvirke spillet og alt var simpelthen blevet så meget lettere.
Vil du have et lille smugkig ind i, hvordan det så ud at være dommer? Så kig med i billedet nedenfor!

Men Men Men hvad skete der så herfra? Er der mere at berette?
Det er der faktisk - for næste gang åbner vi mere op for det nye system, som vi kan bruge, for at tilbagebringe det bedste fra quidditchspillet som vi kender det - men uden det frygtelige bøvl. Man kan måske sige, at næste uge er der, hvor vi skriver historie? Eller måske bare varmer op, inden de helt store slør løftes, og vi for alvor kan komme igang.
Sidder du med en quidditchspiller i maven, og kan du ikke vente med at komme igang med at spille? Så kan du faktisk allerede nu blive tilføjet til listen over spillere, når vi for alvor går igang.
Alt du skal gøre er, at sende en ugle til Eremir Elazar, hvori du angiver: