Godt at vide om Plotteamet

World of Potter har flere forskellige teams, der alle kan være utrolig spændende at arbejde på. Hvert team har forskellige arbejdsopgaver, og hvert team gør deres for at holde siden kørende.

Når man sidder uden at være en del af et team, kan det dog være svært at sætte sig helt ind i, hvad det vil sige at være en del af det team. Opslaget her giver dig derfor svar på nogle af de spørgsmål, du måske kunne sidde med - og måske endda får du lyst til selv at prøve det af?.

Teamets leder er Cressida Ashbourne, så husk også, at du altid kan sende en ugle, hvis du har spørgsmål til jobbet!

Hvad er det absolut fedeste ved Plotteamet?

At man kan boltre sig med kreativiteten og prøve forskellige ting af. Vi må finde på vilde storylines, sjove plotkarakter - og endda også prøve at skrive artikler, blogindlæg mm, som passer til vores plot. Man bliver en rigtig multi-skiller!

Hvor mange idéer skal man have på forhånd?

Du skal inddrage én eller anden form for idé i din ansøgning - men denne idé behøver ikke være færdigbagt. Og det behøver dine idéer heller ikke være helt generelt. Samtidig er der heller ingen forventning om, at du har tusindvis af idéer hele tiden. Selvom teamet selvfølgelig går ud på at planlægge plots, så står man aldrig 100% alene om et helt plot - og derfor forventer jeg heller ikke, at én mand sidder med ALLE idéer til et plot på måske en eller to uger. Tværtimod er fordelen på Plotteamet, at vi deler tanker og idéer med hinanden, så man altid har nogen at pingponge med.

Hvor meget erfaring skal man have med at opbygge plots?

Èn gang skal være den første, og derfor forventer jeg ikke, at du er plot-ekspert når du søger en plads på teamet. Jeg forventer, at du har sat dig ind i sidens Gamingregler og er bekendt med dem. Derudover forventer jeg faktisk blot, at du går ind i jobbet med et åbent sind og ikke holder dig tilbage med at slå fantasien løs. Det er ofte i samspil med de andre flamingoer, at plottene virkelig blomstrer og bliver fede og detaljerede. Og så kommer erfaringen lige så stille hen ad vejen!

Hvor meget tid kræver jobbet?

Plotteamet er et team, som ikke kører ugentlige rutiner på samme måde, som man måske oplever på andre teams. Teamets deadlines afhænger af det plot, vi er i gang med at planlægge, og bliver derfor også sat af mig som leder og/eller teamet i fællesskab. Derfor vil man opleve, at det varierer, hvor tidskrævende det er, afhængig af, om vi er under planlægning eller står under er plot Under plot er vi ultra-aktive, og derfor vil det være mere tidskrævende i de dage/uger plottet varer. Mens man måske oplever, at det kræver markant mindre tid i hverdagen, men vi ‘bare’ planlægger.