This or That

Vi er tilbage med endnu en omgang this or that på bloggen. Jeg er uendeligt glad for jeres deltagelse i konceptet!

I hvert opslag vil der blive lavet et nyt this or that-spørgsmål, der har relation til Harry Potter-universet. Dette munder i sidste ende ud i et opslag på de sociale medier, der viser fordelingen af jeres stemmer (procentdelen).

Det eneste det kræver fra dig er, at du klikker to gange i blogindlæggets spørgeundersøgelse - resultaterne vil du få at se på onsdag.

Resultatet fra sidste uge
Hvilket sprog skal bøgerne læses på?

55,6%
Engelsk

44,4%
Dansk

Ugens spørgsmål
Hvem var værst at have på Hogwarts?

Dolora Nidkjær er en karakter, de fleste af os hader utrolig meget. Hun var frygtelig på Hogwarts, gav eftersidninger med en blodpen og var generelt ret hadet af både elever og professorer. Argus Filch er måske ikke en, man tænker på i lige så stort omfang, men jeg vil våge den påstand, at han også er rimelig slem! Han var en bitter fuser, hadede eleverne, støttede op om Nidkjærs metoder, og ville absolut ikke tøve med at hænge eleverne op i tæerne som afstraffelse, hvis han havde tilladelse til det. Så hvem af de to var egentlig værst at have på Hogwarts?

Psst... Skriv "Stemt" i en kommentar, hvis du vil have 1 troldmandskort til din samling som tak for din deltagelse!