This or That

Vi er tilbage med endnu en omgang this or that på bloggen. Jeg er uendeligt glad for jeres deltagelse i konceptet!

I hvert opslag vil der blive lavet et nyt this or that-spørgsmål, der har relation til Harry Potter-universet. Dette munder i sidste ende ud i et opslag på de sociale medier, der viser fordelingen af jeres stemmer (procentdelen).

Det eneste det kræver fra dig er, at du klikker to gange i blogindlæggets spørgeundersøgelse - resultaterne vil du få at se på onsdag.

Resultatet fra sidste uge
Hvem var værst at have på Hogwarts?

87,5%
Nidkjær

12,5%
Filch

Ugens spørgsmål
Hvilken transportform lyder mest behagelig?

I det magiske samfund gøres der brug af mange forskellige transportformer. Derfor er der altså lidt til enhver smag! Susenetværket fungerer ved, at man bruger susepulver i en pejs. Der er dog en risiko for, at man dukker op det forkerte sted, hvis man ikke har helt styr på, hvordan det fungerer. Transitnøgler er objekter, der er omdannet til et transportmiddel. Man rejser ved at røre ved transitnøglen. Er man ny i det, kan man ofte komme ud for transitnøglesyge.

Spørgsmålet er, hvilken af transportformerne du synes lyder som den mest behagelige?

Psst... Skriv "Stemt" i en kommentar, hvis du vil have 1 troldmandskort til din samling som tak for din deltagelse!