Vi er tilbage med endnu en omgang this or that på bloggen. Jeg er uendeligt glad for jeres deltagelse i konceptet!
I hvert opslag vil der blive lavet et nyt this or that-spørgsmål, der har relation til Harry Potter-universet. Dette munder i sidste ende ud i et opslag på de sociale medier, der viser fordelingen af jeres stemmer (procentdelen).
Det eneste det kræver fra dig er, at du klikker to gange i blogindlæggets spørgeundersøgelse - resultaterne vil du få at se på onsdag.
Forsvar mod Mørkets Kræfter er måske det fag, der har haft flest professorer - og det skyldes selvfølgelig forbandelsen, som Voldemort havde lagt over faget. Den første professor vi støder på er Quirinus Quirrell. Ham kender vi blandt andet for at have lukket en bjergtrold ind på skolen og for at arbejde direkte sammen med Voldemort. Glitterik Smørhår var på anden årgang, det vil sige lige efter Quirrell. Han havde mange fans verden over, men var ikke så praktisk dygtig til andet end Obliviate, og så var han hamrende selvoptaget. Til gengæld stod han ikke i direkte ledtog med mørkets herre. Hvem af dem mener du var den bedste professor?