Ugens portræt
Vi træder ind bag facaden og møder mennesket bag rygtet. Denne gang: Finley Vane, som er healer på Skt. Mungos.
Portræt nr. 02 · 2026Finley er fuldblodsheks og healer med et anstrengt forhold til Mørkets Kræfter. Hun elsker citrontærte og er loyal overfor dem der har bevist deres værd. En omsorgsfuld heks, der synger godnatsang for de små patienter og smugspiser af småkagerne på Skt. Mungos.

Hvem er du, når ingen ser dig?
“En stille sjæl dedikeret til sit arbejde og har viet sit liv til at indsamle ethvert hvisket spørgsmål og give det et svar før det forsvinder i mørket. For stædig til at glemme sin fortid og for ødelagt til at se det gode i verden. Lever for andre for at glemme sin egen smerte. Taler meget med sig selv - nogle intelligente mennesker skal man jo tale med.”
Hvordan ville andre beskrive dig med tre ord?
“Omsorgsfuld, vedholdende og hemmelighedsfuld.”
Og hvordan ville du beskrive dig selv?
“Dét du ser, er dét du får. Et "no bullshit" menneske, der tænker hurtigt og insisterer på retten til at være sig selv. Bibliofil, nysgerrig og observant. Fremstår som en mere åben bog end hun egentlig er.”

Kaffe eller te?
Ingen af delene, men hvis hun skal, så te.
Morgen eller nat?
Nat.
Bog eller film?
Bog.
Skov eller hav?
Havet.
Største frygt?
At være ude af stand til at redde sig selv og Clementine (Vane - den sidste familie hun har).
Skjult talent?
Hun kan fløjte - og samtidig ramme tonerne.

Hvad holder dig vågen om natten?
“Om jeg nogensinde får chancen for en ny kærlighed - og en ny familie. Er jeg for ødelagt til at blive elsket? Er jeg i stand til at beskytte mine kære fra alt der vil dem ondt?”
Hvad er din største fortrydelse?
"At være for ambitiøs og for egenrådig. Det havde måske reddet min families liv, hvis jeg havde været mere eftergivende af natur. I stedet må jeg redde andre fra mørkets jerngreb.”
Er der noget, du aldrig ville tilgive?
“At mine forældre slog min mand og nyfødte datter ihjel fordi jeg vendte mørk magi ryggen. Sådan et svigt kan aldrig tilgives. Sådan en forbrydelse burde aldrig accepteres.”

Hvem betyder mest for dig?
"Svært spørgsmål - jeg holder mine relationer tætte. Min niece Clementine Vane har mit hjerte. Vi er hinandens sidste. Rico og April Oakley, Callie Whitfield - mine bedste venner og største støtter. Uden dem havde jeg aldrig klaret mig.”
Hvad skal der til, før du stoler på nogen?
“Det er svært - jeg er generelt tilbageholdende med min tillid. Den er blevet svigtet for meget. Men autenticitet, citrontærte og et glas whiskey er en god start. Og hvis man holder igen med at bruge mørk magi i mit selskab, så nærmer man sig målstregen.”
Er kærlighed en styrke eller en svaghed?
“Kærlighed er både en styrke og en svaghed. Den er som en dyb kilde til følelsesmæssig resiliens, mod og motivation, men samtidig skaber den dyb sårbarhed, frygt for tab og følelsesmæssig eksponering. Vi skaber liv af kærlighed. Vi går i krig for den. Den er et helligt bånd mellem mennesker - anser man udelukkende kærlighed for at være en svaghed, risikerer vi, at bryde det bånd.”

Hvis du kunne ændre én beslutning?
“Så havde jeg dedikeret mit liv til healing før jeg mistede min familie til mørkets kræfter.”
Hvis du kunne møde én person?
“Jeg tror ikke på den Almægtige og ønsker bestemt ikke at møde min fuldblodsfanatiske familie igen - så jeg ville møde min bedre halvdel Aidan og sige undskyld for at jeg ikke kunne redde dem begge.”
Hvis dit liv var en bog, hvad hed den?
“De Sanguine et Misericordia (Om Blod og Barmhjertighed).”
Et nyt karakterportræt udkommer hver uge. Indtil da gemmer det magiske samfund på flere historier, end nogen af os kan nå at fortælle.