Gæsteblog
Vidste du, at du kunne blive illustrator?
 

Når man tænker på WoPs udvalg af job, er det måske ikke illustrator, der er det første, der dukker op i hovedet. Faktisk er der nok en del, der slet ikke ved, at det er et job, man kan søge. Modsat de andre jobs bliver man som illustrator ikke kun en del af et team på sin egen side. Illustrationsteamet er som det eneste team internationalt, hvilket betyder, at man arbejder sammen med illustratorer fra hele verden.

Hvad laver en illustrator?

Jobbet som illustrator er ganske enkelt at være med til at give WoP liv gennem tegninger.

Illustrationsteamet står blandt andet bag de illustrationer, du finder på de forskellige varer rundt omkring på siden. Det kan være alt fra koste, kæledyr og eliksiringredienser til alle de andre små og store ting, der kan købes i butikkerne.

Men arbejdet stopper ikke, når den sidste streg er sat. Illustratorerne er også med til at skrive de små beskrivelser, der følger med varerne, og til at prissætte dem. Jobbet handler derfor ikke kun om at kunne tegne, men også om at være kreativ på flere forskellige måder.

Hvordan er det så at være illustrator?

For at blive lidt klogere på, hvordan det egentlig er at være illustrator på WoP, har lederen af illustrationsteamet Astrid Beckett svaret på et par spørgsmål om jobbet.

OBS: Astrid svar er blevet oversat fra engelsk til dansk.
Hvorfor synes du, at man skal overveje at blive illustrator?

At være illustrator er en måde at skabe noget til siden, som bliver en permanent del af WoP! Man får lov til at høre om nye features, før brugerne overhovedet ved, at de er på vej, og man er med til at bringe dem til live. Man kan endda selv være med til at komme med forslag til, hvilke ting der kunne være fede at tilføje til siden.

Hvad indebærer jobbet som illustrator egentlig?

Teamet arbejder på mange forskellige projekter, så man kan vælge mellem forskellige typer illustrationer og få lov til at bringe idéerne til live. Som udgangspunkt beder vi om én illustration om måneden, men alle arbejder selvfølgelig i forskelligt tempo. Man kan også bruge tid på at hjælpe sine medillustratorer med at udvikle sig – eller selv lære noget nyt!

Hvad er det sjoveste ved at være illustrator?

Jeg elsker at se vores nye idéer blive til virkelighed, og jeg elsker at følge mine medillustratorers arbejde fra de første skitser til det færdige resultat. Det føles virkelig, som om vi er med til at skabe noget særligt og vigtigt for udviklingen af siden!

Har du en kunstner gemt i maven?

Hvis du selv har en lille kunstner gemt i maven, og illustratorjobbet har vækket din nysgerrighed, er der gode nyheder: Der er stadig ledige pladser!

Måske bliver den næste kost, eliksiringrediens eller magiske genstand på WoP tegnet af dig? Hvis du har lyst til at prøve kræfter med jobbet, kan du læse mere om, hvordan du ansøger lige her.