Hejsa!
En af de ting man næsten kan høre om dagligt i chatten, er det her med at lave et fedt layout til sin profil. Der er rigtig mange der lærer at kode i HTML, blot ved at være på WoP, eller for de gamle (undskyld jeg kalder jer det), så har de lært det fra dengang de startede på forgængeren, PS.
Uanset hvor man har lært det, så er det dog aldrig for sent at lære nyt. Selvom internettet er fyldt med inspiration, så koder alle forskelligt og det kan være svært at finde frem til hvad man egentlig selv kunne have lyst til at lave. Derfor vil denne serie komme op i ny og næ med inspiration og hvordan visse koder kan sættes op.
Jeg har selv lige leget med en kode der skulle åbne en dør ind til min egen profil. Den har jeg valgt at tage med til jer i dag, men det har også givet mig sjove idéer, for hvad nu hvis man ønsker at gemme døre bag døren? Det vil virkelig kunne meget, hvis man leger videre med denne kode. Denne er blot en simpel som eksempel, men skulle du have brug for hjælp til at arbejde videre med døren, hjælper jeg naturligvis gerne.