2p0_DSvR9hzNYDBn2XtKIJ80JV0fgTps8-_yY0kVBa2uEO7vqdOOJZT4-XtOnPBzG5BsC8sn8PgRCw7xyBDyrU3c56w8wMsA49fn1z6zrxflyd3iKkfgFaWurOfAM5FZGzg4HVOp

Drømmer du om at få dig et job på WOP, men du er lidt i tvivl om hvilket der passer dig bedst? Så frygt ej, dette opslag er nemlig en guide over alle jobbene på WOP.

Velkommen til dette blogoplæg, som er del 2 ud af 2. Som fortsættelse til del 1 af jobguiden, vil jeg i dette blogoplæg fortælle jer om nogle flere jobs og derudover så har jeg selvfølgelig igen været ude og hører på de resterende teams, hvad jobbene egentligt kræver. Således håber jeg ,at denne sidste guide også vil hjælpe, jer der drømmer om at få et job på siden.

Som jeg også fortalte i del 1, er der overordnet set er mulighed for at få sig et job( måske flere) på de syv teams Vejleder-, Journalist-, Hjælpelærer-, Social-media-, biblioteks-, plot- og baggrundsteamet.  I denne del vil jeg fokusere på Journalist-, Social Media- og baggrundsteamet.  

Journalist teamet

Til at starte med vil jeg fortælle om de smukke røde journalister.  På WOP har vi to aviser , som vi kender dem fra Harry potter verdenen, den sandfærdige og realistiske avis  ´profettidende´, samt den lidt spøjse, men måske til tider måske endnu mere sandfærdige avis ´Ordkløveren´. Når du søger til dette job skal du først og fremmest tage stilling til, hvilken af disse to fantastiske avisér der klæder dig bedst og derefter skal du tænke over både dine kreative evner, men også hvor god din grammatik er. Som Journalist er det nemlig dit job at finde på artikler både indenfor Harry Potter universet, men også indenfor begivenheder som rent faktisk sker på siden. Derudover skal du selvfølge have styr på tegnsætning, samt have tiden til at aflevere en artikel om ugen.

Jeg fandt frem til den søde Ordkløver journalist Ashley Williams, der gerne ville fortælle lidt mere om kravene til journalist jobbet:

"At være journalist kan kræve meget af en, men det kommer meget an på hvordan man betegner ordet krævende. Hvor krævende er krævende? Som journalist er det meget vigtigt at du kan finde ud af at skrive artikler, stave og sætte kommaer og punktummer rigtigt. Du skal kunne komme på ideer til artikler, da du skal have en artikel op mindst en gang hver uge. For mig, som har været journalist i en del tid nu, virker det på ingen måde krævende at være journalist, jeg nyder det og synes det er mega hyggeligt, men jeg kan huske at da jeg startede som journalist, fandt jeg det i starten lidt stressende. Men jeg kan varmt anbefale journalist jobbet<3"

Baggrunds teamet

Jeg hopper videre til de lyseblå skønlinger på baggrunds teamet! På baggrunds teamet er det din opgave at læse baggrund historierne og profilerne på brugerne på siden og godkende dem, hvis de altså har fulgt sidens regler. Jobbet kræver derfor at du har en god viden om sidens regler. Derudover skal du turde at irettesætte brugere  der ikke har fulgt disse regler i deres baggrundshistorie eller på deres profiltekst, samt have tiden til at gennemgå mindst femten profiler om ugen. Så hvis du har lysten til at læse og hjælpe med holde styr på sides profiler, er dette helt klart et job for dig!

Dette siger den søde Elena Willow fra teamet, det kræver at være på baggrunds teamet:

“At være en del af baggrundsteamet kræver, at man har en vis interesse i at gennemlæse andres profiler og især baggrundshistorier. Det er godt at have en hvis ordenssans og sætte sig ind i diverse regler (heldigvis er der mange gode guides til jobbet). Det at have et job i baggrundsteamet betyder, at man har et hvis ansvar, og at man engagere sig i andre elever her på siden. Man har en vis indflydelse og personligt elsker jeg at læse andres profiler igennem og få mere at vide omkring deres karakter - samt holde styr på reglerne i både klubben og på siden. Man kan få skabt nye venner/relationer og evt. starte nye emner op. Samtidig lære man også andre at kende både IRL og In game - både i ens klub og udenfor klubben. Allerede nu har jeg fået meget ud af mit job, og hygger mig enormt meget med det, samtidig med at jeg er seriøs omkring det. Baggrundsteamet er for dig; som godt kan lide en god historie, være aktiv og gøre noget godt for siden, samtidig være en større del af Harry Potter universet og meget mere! Jeg kan kun sige, at jeg har et spændende job og kan anbefale det til andre :)”

Social Media teamet
Som rosinen i pølseenden,  skal I høre lidt om det lillaé social media team! På dette team er det dit job at promovere WOP på forskellige sociale medier, såsom facebook og vores egen blog. Det er derfor vigtigt at du har godt kendskab til de forskellige sociale medier. Det skal også siges at dette job giver rig mulighed for at være kreativ, der er både mulighed for at lave kreative promiveringer som quizzer, opslag og blogindlæg om alverdens ting ( så længe det er HP/WoP relateret) og en masse andet.

Men så i kunne hører lidt mere om dette job fra andre end mig, hev jeg fat i min søde kollega Benjamin Swan, så han kunne fortælle lidt om, hvad han mener det kræver at være på teamet:

“Hos SoMe er kreativitet og samarbejdsevne altafgørende for et velfungerende team. Her skal man være i stand til at brainstorme i en gruppe og ikke være nervøs for at byde ind, hvor man er usikker. Alle idéer er velkomne og udvikles i fællesskab, hvilket også betyder, at man ikke skal have for stor ejerskabsfølelse over sine bud, da de færdige blogidéer oftest er udarbejdet i et nært samarbejde med chef og kolleger. Vi er så at sige fælles om genialiteten, og vi er eminente til at rose hinanden for det gode arbejde, der vælter ud af medlemmerne på holdet. Jeg vil mene, at jobbet egner sig allerbedst til brugeren, der er aktiv på siden, som elsker at arbejde skiftevis i gruppe og alene og brænder for at reklamere for alle de fantastiske ting ved WoP på de sociale medier. Vores team er flere gange blevet sammenlignet med en familie, fordi vi konstant opvarter hinanden, giver ros og respons og generelt er meget fælles om vores arbejde. På SoMe dømmer man ikke hinanden, man hjælper hinanden, og sammen skaber vi så de magiske blogindlæg, I så absolut burde læse.”

Det var det for denne gang, og også slutningen på job guiden, som jeg håber kunne hjælpe nogle af jer tættere på jeres drømme WOP job. Men men men hvis der nu sidder et par stykker af jer som IKKE er blevet sikker efter at have læst mine guides, så kan I altid prøve denne spændende quiz, der kan fortælle jer hvilket job i burde søge:
https://www.playbuzz.com/worldofpottersomedk10/hvilket-world-of-potter-job-b-r-du-s-ge
- Erica Walsh