Det var Otis’s fødselsdag. Ikke at dette var noget han var specielt begejstret for, faktisk syntes han, at hans fødselsdag var lidt træls. Ikke fordi han havde noget imod fødselsdage generelt, men lige netop hans egen, den var han ikke begejstret for, fordi den lå hvor den gjorde... i december måned. Sløvt trak han dynen af sig, og satte sig på sengekanten, Douglas var allerede oppe og klar, han lignede en der ventede på at Otis fik snøvlet sig færdig. ”Godmorgen Doug” mumlede Otis døsigt og fik trukket sin skolekappe på, ”Er du sulten?” Doug nikkede ”Det er jeg! Og tillykke med fødselsdagen!”. Sammen gik drengene ned for at spise morgenmad.
Under morgenmaden kom en ugle flyvende med en pakke hjemmefra, en fødselsdagsgave fra familien, det var alligevel lidt en glædelig overraskelse. ”Pak dog op” Skyndte Doug. Otis pakkede gaven op, et lille smil bredte sig på hans læber, da han så at den indeholdt en krystalkugle. Otis synes spådom var et spænende fag, det var også derfor han havde tilvalgt faget, men det var nok i virkeligheden hans forældre der var aller mest vilde med faget. Men nu havde han da sin helt egen krystalkugle han kunne bruge i lektionerne. Og krystalkuglen blev allerede ganske brugbar, efter morgenmaden, for Otis skulle have spådom.
Han kom ind i spådomslokalet, med sin krystalkugle i hænderne. Pen sad der allerede, så han gik der over. ”Ej, hvad er det der?” spurgte hun og pegede på krystalkuglen. ”Det er min fødselsdagsgave hjemme fra” Han sendte hende et lille ikke særligt overbevisende smil. Det var ikke tit han snakkede om sin familie, faktisk fortalte han næsten aldrig noget om sig selv, til nogen. ”Ej hvor sejt! Er du ikke mega glad?” spurgte Pen fortsat og kiggede noget begejstret på både Otis og krystalkuglen. Otis trak på skuldrene ”Det er vel fint nok” han lød ikke vitterligt begejstret, ikke at han ikke var glad for gaven, selvfølgelig var han det. ”Jeg synes det er en vildt sej gave! Tror du ikke de glæder sig til du kommer hjem og holder jul så de kan fejre dig?” igen trak Otis lidt på skuldrene, der havde altid været mere jul over hans fødselsdag end der havde været fødselsdag over den. ”Vi plejer ikke sådan at fejre den helt vildt, fordi.. du ved, den falder lidt sammen med julen” Pen var alligevel overrasket over at høre dette, både fordi hun fandt det absurd at der ikke blev fejret fødselsdag, men også fordi Otis aldrig rigtigt havde fortalt noget om sin familie. ”De er lidt øh.. alternative mine forældre” fortsatte han. Penelope lyttede interesseret med, mens Otis snakkede.
Otis, Pen og Doug havde alle sammen fået fri. Doug havde fundet Penelope, han synes det var tid til at de gav Otis deres gave. De mødtes alle tre i storsalen. ”Vi har faktisk også en lille ting til dig” sagde Doug, ”Sådan en ganske lille ting” tilføjede Penelope og hev æsken med chokoladefrøen frem, ”værsågod”. Otis blev glædeligt overrasket, det havde han alligevel ikke forventet at få. ”Øj, tusind tak!” sagde han med et stort smil på læberne. ”Ej, du skal da åbne så vi kan se hvilket kort der er i!” sagde Doug. Og Otis gjorde som han sagde og åbnede æsken for at se kortet. ”Woaw det er Rowena Ravenclaw, hun var den sidste af stifterne jeg manglede!” Begejstringen var nu endnu større hos Otis. Dagen var alligevel ikke endt så galt endda.