”Douglas, Penelope, Otis!” Professor Fairyspoon gjorde en gestus op mod tavlen, for at fortælle, at det var deres tur til at fremlægge deres teori. De var gruppe nummer 4 og indtil videre var folk kommet frem til vidt forskellige ting, ingen var dog kommet frem til det samme som Douglas’ gruppe, hvilket han kun kunne være lidt stolt over. Det var altid rart, når man ikke fremlagde det samme som alle andre - men så igen, det var måske lidt skræmmende. Deres konklusion var åben, men Douglas følte sig sikker.
De havde fået talt tingene igennem, øvet sig og lavet en fremragende planche. De kunne ikke være mere klar! Lokalet de sad i var blevet pyntet fint op med alverdens julepynt, selv malerierne havde fundet nissehuer frem. De, malerierne, var alle også meget interesseret i at høre elevernes teorier om julemanden. Hvad havde de mon fundet frem til?
”Vi har de sidste par dage arbejdet ud fra vores endelige teori. Vi har været mange mistænkte igennem og vores sidste teori var, at julemanden ikke findes” Douglas så over på Penelope, der havde fået lov at starte præsentationen. Hun var så naturligt god til sådan noget. Det havde også været hendes idé at lave en planche i røde og grønne farver, skrevet i guld og glimmerskrift og dekoreret med alverdens julepynt. ”Vi fandt ud af, at en af skolens husalfer i løbet af december måned havde forstyrret vores efterforskning og det ledte os til vores sidste mistænkte, at der helt simpelt ikke var en.” Otis og Douglas nikkede enstemmigt i.
”Men,” overtog Otis, præcis som planlagt mellem de tre. ”Vores endelige konklusion er ikke helt så simpel, som at julemanden ikke findes. Vi er gået fra at være stensikre på, at vi havde den rigtige julemand som vores mistænkte, til at være helt sikre på, at julemanden ikke findes, men når alt kom til alt, så kunne vi ikke komme med en endelig konklusion.” Otis så over på Douglas, der straks førte ordet videre.
”Vi er klar over, at det kan virke som et let svar, at sige at vi ikke har nogen endelig konklusion. Men det gør vi nu alligevel. Vi kan hverken bekræfte, at julemanden findes eller ikke findes. I stedet vælger vi, at lade det være op til hver enkelt af jer, af os, at bestemme, om julemanden findes. Vi har gennem hele december fulgt spor, der tydede på, at han fandtes. Men vi har også fundet spor, der hiver vores konklusion i den anden retning, så alt i alt kan vi ikke sige noget bestemt om julemanden. Vi tror stadig på, at han godt kunne findes, men det er op til jer andre at vælge, hvad I tænker!”
Douglas og de to andre smilede stolt over deres præsentation. Professoren nikkede storsmilende og sendte dem ned igen. ”Fremragende i tre, fremragende!” Professor Fairyspoon klappede tilfreds . ”Ti point til hver!” Douglas kunne ikke lade være med at smile over, at de havde fået point for deres opgave. Så havde det ikke været helt forkert af dem, at fremlægge konklusionen om, at de ikke havde et endeligt svar. De tre satte sig ned. ”Godt gået!” hviskede Douglas til både Otis og Penelope, da de satte sig ned.
De sendte hinanden et stort smil. Det kunne vist kun blive en god jul, men sådan en afslutning på et af fagene, kunne det ikke?