Mytologien bag magiske væsner: Føniks
Føniksen har en stor rolle i Harry Potter universet. Men der er meget mere information om dette væsen fra mytologier verden over. Flere trosretninger har haft et væsen, der er kan spores tilbage til føniksen.
Der er mange kilder, der nævner hvordan en føniks ser ud. I følge nogle kilder, er det en ørne-lignende fugl med rød og gylden fjerpragt, ifølge andre ligner den mere en påfugl og andre siger den er lilla. Men de fleste er bekendte med fuglen med røde og gyldne fjer, der genopstår fra ilden.
 
Føniksen anses fra at stamme fra Arabien eller Indien. Der siges, at der kun kan leve en føniks ad gangen. De kan leve op til 500 år, og når de nærmer sig slutningen af deres levetid, vil de bygge en redde af røgelse og andre hellige genstande. Disse genstande bliver der sat ild til af føniksen, og den vil brænde op og blive genfødt af asken. Den nyfødte føniks er skæbnebestemt til at leve så længe som den tidligere føniks. Ifølge den egyptiske mytologi, kommer føniksen til Egypten en gang i dens levetid. Lige som den skal til at dø. Den nyfødte føniks vil samle sin aske i et æg af myrra. Dette æg vil blive placeret i Ra, solgudens, tempel. Derfor anses føniksens død og genfødsel som et symbol for solens død og genfødsel.
Det var alt jeg havde at fortælle om dette spændende væsen for denne gang. Jeg håber i har nydt opslaget.

Til vi ses igen!
Ava Mae Sinclair