Hej allesammen, og hjertelig velkommen til “World of Potter - Hvor venskaber findes”, serien der foregår hver eneste måned her på bloggen, og som omhandler de skønne og unikke venskaber der hver dag bliver skabt, her på World of Potter.
I dag er det simpelthen Ashley, Abbigail, Evelyne, Myantha og Noradiavolessa der er i rampelyset, og der skal simpelthen kigges nærmere på disse pigers venskab.
Ashley: Rød
Abbigail: Gul
Evelyne: Blå
Myantha: Grøn
NoraDiavolessa: Lilla
Fortæl mig Ashley, hvordan startede det hele?
“Det hele startede jo nok med at vi alle sammen skrev en smule frem og tilbage, på kryds og tværs! Abbigail og Nora skrev meget sammen på PS, Myantha og Evelyne skrev meget sammen på PS, (Vi var faktisk virkelig seje på PS med vores lange kælenavne... hvad blev der af dem? xD) (Ej Nora kan du huske vores? Jeg glemte altid mit til dig, så det skiftede, hahhaha, men du kunnne rent faktisk huske det, like how???) (AmeliBellieDellieAddyMellieBabe er det bedste kælenavn i verden, AbbI! Og jeg kan stadig huske det!) og så var jeg der egentlig bare, som den nye, der var rædselslagen for at skrive til dem (Nurgh lille pus) (Jeg havde det hårdt....) (Aww Ash da ahahaha!). Dog begyndte jeg at skrive med Nora og Myantha, da PS skulle til at lukke ned, og vi skulle fortsætte over på WoP. Jeg fik gode relationer - betydningsfulde, med dem begge, og pludseligt så sendte Nora den her ugle ud, med alle dem hun kendte, som hun også mente kendte de andre (Vi kendte altså ikke alle hinanden helt dengang, men er nu glad for at Nora sendte den ugle). Altså, der blev der så skrevet utrolig meget, og vi endte med at blive utrolig tætte allesammen, hvorefter skype, snapchat osv. blev udvekslet. Og så startede det ellers bare!"
Hvordan syntes du jeres venskab ændrede jer, da i rykkede fra PS over på WoP, Abbigail?
“Altså, Nora og jeg var som sagt også rigtig tætte veninder på PS, jeg kan tydeligt huske hvordan vi i flere timer kunne skrive sammen under PM i den gamle chat (det svarede næsten til Skype-opkald). Myantha og Evelyne var ligesom ret gode veninder ( Jeg var rigtig ensom der! ):) (Vi begyndte altså at snakke ret godt sammen ved slutningen af PS, Ash <3). Men gruppen fandtes overhoved ikke der. Jo, Nora skrev vidst lidt med Evelyne (Hvordan begyndte vi overhovedet at tale sammen, Nora? xD Kan huske PS-chatten, en hyggeugle og mig der dipsede en profil på WoP xD) (Ehm chatten, mest chatten. Tror jeg xD). Egentlig så startede det hele på WoP, så man kan roligt sige at venskabet ændrede sig ret så meget. Det var jo først på WoP, at vi blev en gruppe der skrev så meget sammen. Vi blev jo alle virkelig tætte, og klingede bare allesammen med det samme, på en eller anden forunderlig måde.
Nå Evelyne - hvordan kom ideen om at I skulle mødes?
"Altså det startede med, at Nora havde sendt den omtalte "alle dem hun kendte, som hun også mente kendte de andre" ugle (Det var den mest cringe og akavede ugle i verden, virkelig. Men jeg fortryder det ikke! <3), hvor vi fik udvekslet snapnavne, og også fik lavet en snapgruppe hvor vi faktisk bare hyggede. Hvis jeg husker rigtigt var det omkring vinterferien, og vi jokede lidt på snap over at en skulle til Jylland (Det var ogs to Eve! Vi skulle have filmaften-ish!!) og så kunne der da lige dukke et par af os andre op også, og så havde en af os kage med (Hvad blev der egentlig af den kage-idé? Der var jo ingen, der havde en med :(), og så kunne man sove der og sådan, hvilket vi tænkte faktisk lød hyggeligt. Så jeg oprettede en ugle hvor vi skrev frem og tilbage vedrørende hvor og hvornår. Diskussionen om det skulle være i Jylland eller på Sjælland gik over efter lidt tid, og så manglede vi jo teknisk set bare datoen, hvilket tog lidt tid siden vi jo var så mange. Men da det endelig var på plads, så glædede vi os mest af alt bare til at møde hinanden. Nogle af os havde mødt hinanden andre gange, men vi havde aldrig mødtes alle, hvilket bare var virkelig spændende, og noget at se frem til!"
Men sig mig Myantha, hvordan gik jeres første møde?
Det gik godt, fantastisk - tror ikke helt ord kan beskirve det. Vi havde jo fået aftalt en dato (efter laaaang tid xD), hvilket blev engang i marts. Det startede med at Ashley kom hjem til mig, hvorefter min mor kører os til station, hvor vi skulle mødes med de andre. Det var ikke sådan vildt akavet (Jo det var...) (så slemt var det ikke, vi begyndte hurtigt at snakke), men tror alle var ret spænde og for nogle var det første gang vi så hinanden. Vi lagde bagagen i min mors bil og så fulgte vi ellers trop efter Nora fordi hun havde sagt hun kendte byen - vi rendte kun 'lidt' forvirret omkring og vendte om nogle gange - vi fandt dog det rigtige sted og hyggede os virklig meget. Vi fik drukket eller jeg drak kakao, hvad de andre drak har jeg ikke styr på (GRANDE FRAPPUCCINO MED KARAMEL, KAFFE SOM BASE) (BACK OFF DU TALER OM DET DER HELE TIDEN - har ikke engang smagt det xD) (Jeg var bare den eneste med Baresso...) (griner stadig over at du spildte flødeskum på dine sko xD) (Det var ikke min skyld! Det faldt af skeen da jeg løftede den!!). Senere gik vi ind i Søstrene Grene, hvor jeg kinda blev tvunget til at købe noget der hed Party Popper (fordi det lignede der stod Harry Potter) (Det gjorde det virkelig - jeg har stadig et billede!) fordi jeg var ældst. Da vi gik ud af butikken var Nora så glodest at tabe sin slikkepind på jorden og her var Abbigail så sød at ville samle den op igen ( jeg var overdrevet sød), dog registrede Nora det ikke helt og det endte med at Nora gik ind i Abbigail (hvilken tak jeg fik, sådan at blive trampet ned... hendes undskyldning var helt forfærdelig: Jeg fik solen i øjnene, og så kunne ikke se noget blablabla) og vi andre var ved af dø lidt af grin (DET VAR ALTSÅ FORDI JEG FIK SOLEN I ØJNENE!) (Det er verdens dårligeste undskyldning, så meget sol var der ikke). Inden vi gik til busstationen fik vi lige is eller også var det frozen yoghurt, det samgte ihvertfald godt. Mens vi ventede på bussen så fik Ashley den idé at forme noget viskelæder til at andenæb (JEG FØLER MIG KREATIV!) og så gjorde vi andre det også, vi gik endda ind i bussen med 'næbene' på, hvilket fik nogle piger til at kigge ret underligt på os. (specielt på Abbigail, da hun havde sneget sig foran i køen og skulle sidde alene i 5 minutter) (de andre var så langsomme, så jeg gik ind først og spærrede pladser. Helt alene sad jeg så med andenæb og snakkede lidt med de der piger, som talte om en der hed Erik)
Da vi så endelig var kommet hjem til mig, rendte vi rundt i haven og alle skulle lige have en tur på rustebanen, og se min ikke helt færdige skurvogn, hvor vi affyrede den der Party Popper. Derefter jagtede vi hinanden for at rive næbet af, hvilket var ret hårdt. Og snakken gik da det kom til aftensmaden, hele min familie var der så vi var i alt 12 ved bordet - hvis jeg tæller rigtigt - og mine søskende kiggede mobbende på os mens vi bare snakkede løs om alverdens ting (det var virkelig sjovt xD). Senere på aften så vi en film på mit værelse og den var en anelse skræmmende, Abbigail og jeg omfavnede ihvertfald hinanden et par gange når der var høje lyde (er stadig skuffet over at I aldrig havde set den før). Da mine forældre var gået i seng og kun to af mine søstre var oppe, gik vi ned i stuen, hvor vi så Harry Potter og Fangen fra Azkaban (Jeg er stadig bange for den varulv). Senere på natten begyndte vi at spille et spil der hedder Hint. Det var virkelig sjovt, vi morede os så meget og larmede vidst også en anelse for meget, min mor kom nemlig omkring klokken halv to for at bede os om at dæmpe os. Da vi var færdige med at spille gik vi ned i kælderen, hvor vi skulle sove, her gav vi os til at spille et andet spil, for til sidst at ligge os til at sove. Alle bortset fra Nora, hun travede rundt mellem sin soveplads og skrivebordet, hun trådte ovenikøbet på Evelyne (av....), der dog ikke vågnede (UNDSKYLD, men dit håndled var virkelig i vejen for der, hvor jeg skulle gå! Og jeg landede ovenpå dig og du vågnede ikke engang, wtf). Den næste morgen vågnede vi, spiste morgenmad og begyndte igen at spille Hint (jeg har ikke tabt endnu!), hvilket vi spillede indtil Ashley, Abbigail, Evelyne og Nora skulle hjem igen.
Og sidst men ikke mindst - NoraDiavolessa, hvordan er jeres venskab nu?
"Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal beskrive vores venskab. Vi er virkelig tætte. Hvis jeg har et problem, er det de her piger, jeg spørger om hjælp. Hvis jeg er ked af det, hvis jeg er glad, det er dem, jeg skriver til. De er mine bedste veninder her på WoP og jeg elsker dem (Awe, elsker ogs dig, mus) ( Elsker dig). Vi skriver sammen dagligt, mange gange dagligt, både over snapchat, worldofpotter og skype. Jeg vil også sige, vi skyper mindst en gang om ugen. Derudover har vi også mødtes lidt på kryds og tværs og vi skal mødes igen allesammen her i starten af august, hvor Elenora MoCure også skal med (Det bliver så hygge<3) . Så jeg kunne ikke forestille mig, det kunne gå bedre! Vi har bare en god kemi, samme humor og altså... Vi passer bare sammen. Derfor er vi alle sammen så gode venner. "
Sikke da en spændende og ikke mindst flot historie! Pigerne kan simpelthen ikke takkes nok for at have
delt deres skønne venskab til alle! Men dig og din ven har jo naturligvis også mulighed for at deltage i Hvor venskaber findes! Sidder i nu og tænker at i helt vildt gerne vil det, ja så tag da hinanden under armen, og send en ugle til Piper!
Det var simpelthen alt for denne gang - I må have det godt til den næste!