Alle har forskellige måder til at finde på nye karakterere, men hvad er det egentlig, som de starter med at fokusere på? Er det et faceclaim, navnet eller noget helt tredje, som gjorde, at deres bruger er blevet netop den, som den er i dag.
Jeg har i denne uge spurgt en bruger på siden, hvordan hun fandt på ideen til hendes karakter. Lad os høre, hvordan Vittoria Morell fandt på hendes karakter!
HVORDAN FANDT DU PÅ DIN KARAKTER?
Jeg fandt på min karakter, Vittoria Millie Morell, i steps. Det første jeg fandt var faceclaim. Jeg havde en særlig forestilling oppe i mit hoved, når jeg tænkte på den karakter, jeg gerne ville skabe og så synes jeg, det var nemt at have ansigtet på plads først, når jeg skulle ud og lede efter navn. Når jeg opretter nye brugere skriver jeg altid navneforslag ned i mine noter. Jeg startede med:
Daniella Wright → Isabelle Hamza → Millie Mai → Millie Mai Potts → Millie Lavender Shayk
Det gik stille og roligt op for mig, at det ikke fungerede med Millie som fornavn. Hertil fandt jeg Victoria.
Men på daværende tidspunkt var både jeg og min elskede meditaliener, Veronica Goretti, on the hunt efter Atlas Gansey, og jeg synes, det ville være synd, hvis det var Victoria mod Veronica, da navnene lægger sig tæt opad hinanden.
Hertil huskede jeg på den italienske supermodel Vittoria Ceretti og følte faktisk, at Vittoria kunne noget helt andet end Victoria. I og med at navnet ændrede sig fra Victoria til Vittoria, så gik det også op for mig, at min karakter skulle være italiener - og gerne meget præget af det, når hun startede på skolen så sent på 5. årgang.
Victoria Millie → Vittoria Millie → Vittoria Morell og BAM, så var den der! = Vittoria Millie Morell
At finde både faceclaim og navn hjalp mig til at forstå min karakter hurtigt. Det påvirkede min proces med at finde på karakteren, da det hjalp, at jeg havde en meget specifik og anderledes baggrund for min karakter, for det gav mig så meget mere at spille på.
Men for mig så skabes min karakter dog først helt, når jeg er inde i spillet.
HAVDE DU NOGEN TANKER OM, HVEM DIN KARAKTER SKULLE VÆRE?
Da jeg oprettede Vittoria havde jeg en personlighed, som jeg ønskede at basere hende på. Vittoria er baseret på tv-personligheden Maddy Perez fra serien Euphoria. Efter jeg havde fundet både faceclaim og navn, så synes jeg egentlig, det passede godt med den personlighed, jeg, måske også lidt søgt, har tvunget frem. Jeg regnede med, at Vittoria skulle male den typiske Slytherinstuderende. Kløgtig, ambitiøs, snu og egenrådig. Men da personligheden, Maddy Perez, rummer nogle særlige dybder, ønskede jeg også at tvinge dét frem hos Vittoria. Hun er derfor gradvist blevet bedre til at omgås i sociale sammenhænge og er meget loyal overfor hendes slæng.
ER DIN KARAKTER BLEVET SOM DU FORESTILLEDE DIG?
Min karakter, Vittoria, er blevet som jeg forestillede mig - med få justeringer. Jeg skiftede blandt andet kollegium fra Slytherin til Gryffindor for at kunne spille quidditch, da der var ledige pladser på mit nuværende kollegium.
Som følge heraf skiftede jeg også faceclaim fra Bella Hadid til Madelyn Cline for at fornemme viben som en lyshåret Vittoria. Her blev Vittoria lidt mere golden retriever vibes (som Abel kalder det), og ikke så meget black cat, som jeg altid har set Vittoria som. Derfor skiftede jeg tilbage til Bella Hadid, da Madelyn, desværre, ikke faldt naturligt hos min karakter og dét, jeg ønskede at skabe for hende. Rent principielt har jeg ikke noget imod at justere eller ændre min karakter i visse omfang, HVIS det gavner karakteren. Men lige med faceclaim, som også var det første, jeg fandt til denne karakter, så føltes det ikke rigtigt.
GODE RÅD FRA VITTORIA
Nogle generelle råd, jeg kan give til folk, der gerne vil oprette en ny karakter er, at finde nogle særlige karaktertræk for karakteren, der kan være gennemgående for ens bruger gennem alle årene. Det må gerne være noget, der vender øjne eller noget med lidt dybde, der kan vække interesse. Daddy issues er altid en sikker vinder, hvis man ønsker en hærdet karakter, der ubevidst eller bevidst søger en mandlig skikkelse i sit liv. For Vittoria var det nemt; for at gøre det realistisk med alle de mange tilkomne 5. Årgangs udvekslingsstuderende måtte jeg bruge noget meget alment såsom sproget. Vittoria er kendt for at tale gebrokkent engelsk med en tung italiensk dialekt. Hun har voldelige tendenser, som følge af hendes hårde opvækst i Mirto. Og så har jeg formet hende ud fra at have et talent indenfor quidditch. De her tre kendetegn har været afgørende for mig, da jeg begyndte at skrive Vittoria.