For et par gange siden snakkede vi om nogle af den moderne heks’ mest basale remedier. Der var krystaller blandt andet på listen, og i dag er det lige præcis krystallerne vi skal sludre en anelse mere om. Og mens der er helt vildt mange forskellige krystaller, så tager vi bare et par af de helt essentielle i dag.
Lapis Lazuli
Lapis er en genial sten til at styrke intuitionen, skabe klarhed og koncentration. Den kan bruges i flere sammenhænge, både i forbindelse med spådomme, men kan også bruges i healing, hvor man blandt andet bruger den mod søvnløshed.
Rosakvarts
Rosakvarts er en universel sten for håb og kærlighed. Stenen bruges særligt i kærligheds ritualer. Den åbner for hjertechakraet og tiltrækker kærlige energier. Faktisk mener man, at hvis man sover med rosakvarts ved siden af sin seng, at kærlighed vil komme til en!
Ametyst
Ametyst er en af de måske mest velkendte og udbredte krystaller vi har. Krystallen har generelt en beskyttende, balancerende og harmoniserede energi, der er centrale for at skabe klarhed. Og så er det en god begynder krystal.
Månesten
Månestenen er en af mine personlige favoritter. Månestenen har særligt stærke feminine energier, med det sagt er det altså ikke en sten der kun kan bruges af kvinder. Månesten fremmer emotionel balance og så styrker den personlig vækst, og den slags kan man vel altid bruge lidt af, kan man ikke?
Citrin
Citrin har den fineste gule farve og er en vaskeægte glædesspreder. Citrin afhjælper negative energier og er virkelig effektiv at bruge i manifestationer og andre tiltræknings sammenhænge.
Og her var der bare en lille håndfuld af den lange række af krystaller der findes. Vi kommer helt sikkert til at møde en eller flere af de her krystaller igen, og vi kommer med stor sandsynlighed også til at møde krystaller der ikke er på listen i dag. Men skulle du alligevel have lyst til at lære bare en anelse mere om krystaller, så har biblioteket lige her på WoP også en bog
Kort om Krystaller du kan tage et lille kig i.
hekse møs