Kære Woppere!
Velkommen tilbage til bloggen! Karantænen fik mig til at tænke over, hvilken eliksir der mon er mest populær. Er det mon en heldig eliksir som Felix Felicis eller noget ala den levende døds drik? Mulighederne er mange, og derfor har jeg denne gang været på tur på World of Potter og snakket med en masse søde brugere, om deres yndlingseliksir!
 

Brooklyn Fernandez
Min yndlingseliksir er helt klart en eliksir, som vil kunne løfte enhver stemning, nemlig Sludresnaps. Det er den mest geniale eliksir til, hvis man keder sig, sidder i en akavet situation, sidder blandt nye mennesker eller hvis man bare får lyst til at lave lidt sjov med nogle. Sludresnaps er og bliver nok min yndlingseliksir, da man ikke kan undgå at grine og have det sjovt, når den bliver taget i brug. Dårlig stemning er en af de ting jeg hader og en af de ting, som alle muligvis vil opleve på et eller andet tidspunkt. Med Sludresnaps kan man få mange gode grin, samt få tiden til at gå, hvis man mangler noget at lave.

Melanie Chambers
Min ynglingseliksir er nok Wiggenweld eliksiren. Jeg syntes virkelig det lyder som en smart eliksir, da den jo kan hele små skrammer og ophæve den levende døds drik. Dog indrømmer jeg godt, at hvis man bare gerne ville hele en lille skramme, ville det nok være mere praktisk at bruge episkey, da jeg ikke lige tror, at det skulle være nødvendigt at bruge både enhjørningehorn og mandrake til et lille sår. Jeg tror sjældent det vil være nødvendigt at lave den, men hvis nu nogen nu indtog den levende døds drik, ville den jo være i stand til at redde liv. I det hele taget er jeg ret vild med healingeliksirer, men Wiggenweld eliksiren topper bare dem alle. Alt fra navnet til effekten.

Enya Barnes
I sand Ravenclaw ånd er min yndlings eliksir hjerneeliksir. Hvem vil ikke gerne være klogere? Dens effekt er dog kun midlertidig, men så må man jo bare fortsætte med at tage den. Det vil da være smart, hvis man laver lektier og senere hen for eksempel laver undersøgelser eller prøver at opfinde ting. Lige så vil den da være smart at bruge, når man skal på arbejde. Der skader det jo aldrig at få et lille boost. Uanset hvor intellegent man er, kan man vel altid bruge et det ekstra. Jeg kunne selvfølgelig ikke finde på at bruge den i situationer, hvor den er ulovlig. Et godt resultat betyder alligevel ikke noget, hvis det bliver ugyldigt grundet snyd - og man eventuelt oven i det får en straf.
Eliksiren virker bare rigtig nyttig i mange situationer, og derfor er det min yndlings.

Rain Mayflower
Jeg har altid været særligt glad for eufori. Hvem vil dog ikke elske en sådan eliksir, med evnen til at forbedre ens humør omgående? Til at kurere depression? I min optik findes der intet bedre, intet mere nyttigt - rent eliksirmæssigt. Lad os være ærlige.. alene farven! Jeg mener.. WOW! Solskinsgul gør mig altid tosset glad, så for mig er indtag af eliksiren end ikke nødvendigt. Desuden kan man nærmest ikke indtage for meget. Jovist er der ulemper ved for højt indtag, men der er blot tale om sang og kløende næser - hvem kan da ikke holde det ud! Jeg er hvert fald altid frisk på sangfest, det er helt sikkert. Og så forestiller jeg mig den dufter fabelagtigt, i og med der er pebermynte i. Det hjælper selvfølgelig på bivirkningerne, men duften slår virkelig ALT omkuld. Der er vitterligt INTET negativt at sige om eufori - den er bare fantastisk.


Min personlige yndlingseliksir må nok være Den Indre Freds Drik, da den ville være yderst praktisk at have ved hånden i virkeligheden i eksamenssituationer og lignende! Jeg synes det er ret fascinerende hvor en eliksir kan påvirke ens sind, og det er denne da klart et eksempel på.

Er du enig med nogle af de adspurgte, eller har du en anden yndlings? Fortæl det i kommentaren!