Halløj nifflere, hippogriffer, snorkbøfler og alle jer andre magiske væsner!
Jeg håber, at I alle har en skønherlig uge. Som I nok har gættet på titlen, så er det tid til endnu en emnekonkurrence! Før den annonceres, så skal der dog selvfølgelig findes en vinder fra sidste konkurrence. I sidste opslag blev der vist 4 billeder, hvortil man skulle vælge et af dem og på den ene eller anden måde vikle det ind i et emne.
Jeg modtog nogle rigtig gode emner. Det var skønt at se, hvordan I tolkede på de forskellige billeder og viklet dem ind i jeres emner. Jeres emner har faktisk være så gode, at jeg ikke har kunne finde én vinder. I stedet er der i denne omgang hele to vindere!

Den første vinder er...
MED OS ER DET ALTID ET SKRIDT FREM OG TO TILBAGE
af Aurelia Evander & Aaron Valentine.
Dette emne drog inspiration fra det tredje billede, som var billedet med fødderne og de våde fodspor på en badebro. Emnet gør brug af billedinspirationen på to måder. Først og fremmest finder emnet sted ved søen, hvor Aurelia og Aaron fjoller rundt i vandet. Hele denne episode er formuleret super sødt og virkelig levende, og den giver et klart indtryk af, hvordan dette venskab (og mere end det??) er, når det er godt. Som emnet udvikler sig, får man som læser dog også lov til at opleve, hvordan relationen er, når den bliver udfordrene. Aurelia og Aaron har nemlig super fedt tolket på billedet, at fødderne er gået frem og tilbage, hvilket de har overført til emnet. I emnet starter de to nemlig ud være at være rigtig gode venner men ender i et skænderi, hvor de vrede går hver for sig. Emnet er utrolig velskrevet, underholdende og kreativt. 
Emnet kan læses her: 
https://worldofpotter.dk/topic/view/2a935c9a-9e56-41f4-bd13-22388942ba4f-med-os-er-det-altid-et-skridt-frem-og-to-tilbage

Den anden vinder er...
EN OASE I SOMMERENS HEDE
af Anthony Ranchett & Vivienna Dimitrov
Dette emne drog også inspiration fra billedet med føderne på badebroen. Emnet foregår i år 8 i en skotsk skov, hvor de to forelskede unge er på en sommerdate. De to driller hinanden, flirter og plasker med vand. Også dette emne er utrolig velskrevet og sødt. Spoiler: Dette ender dog sødt og positivt. Man kan tydeligt forestille sig, hvad der sker, og hvordan det ser ud. 
En rigtig fed ting ved dette emne er også, at der bygges en intern joke omkring en føniks, som efterfølgende er blevet brugt i vægopslag mellem de to. Dette emne gør også godt brug af inspirationen fra billedet og omdanner det faktisk til et emne, som de netop senere refererer tilbage til - og det er jeg stor fan af!
Emnet kan læses her: 
https://worldofpotter.dk/topic/view/7016bed6-02db-4b0e-884f-a6e15d037445-en-oase-i-sommerens-hede?reno=b8b18646-56f3-4895-a24b-8d19025762a3

Det var to super skønne emner! Der kommer selvfølgelig en præmie flyvende til jer alle fire!
Alle de andre indsendte var også en fornøjelse at læse! Jeres deltagerlser gør mig (og resten af So-Me teamet) glade!
Kunne du have lyst til at prøve at fortolke på de samme billeder, så kan du finde dem her: 
https://worldofpotter.dk/blog/3735a955-90ad-44d7-b741-8d130ea01619/emne-konkurrence-find-historien
Det er dog selvfølgelig ikke muligt at deltage i den konkurrence nu, men frygt ej! Jeg har nemlig en helt ny emnekonkurrence til jer!

Den nye emnekonkurrence hedder "Genopliv lokationen", og som I måske kan gætte, så handler det om at få sat gang i nogle af de forums, der ellers ikke bliver brugt så meget. Det skal vi have gjort noget ved! Udfordringen går i denne måned ud på at oprette et emne et af følgende steder: King's Cross Station, køkkenet, avisernes kontorer, Det Glade Vildsvin, Det Hylende Hus eller Den Utætte Kedel.
For at deltage skal emnet blot opfylde disse krav: 
 Emnet skal være oprettet i et af de seks overstående forums.
Emnet skal være på minimum 8 indlæg. 
Emnet må ikke være oprettet før i dag, d. 2. april 2019 kl. 20, hvor konkurrencen er slået op. 
Emnet skal (selvfølgelig) leve op til WoPs reglement. 

I må deltage med lige så mange emner I har lyst til. I må gerne deltage med flere emner i  de samme forums. Det eneste krav for emnerne er, at de blot skal opfylde overstående krav. For at deltage skal I bare sende jeres emne til mig, Amelia Scott, senest søndag d. 28. april kl. 20
Jeg håber på at modtage en masse bidrag! Jeg bliver så glad, når I har lyst til at deltage!