Slytherin og Hufflepuffs spillere susede rundt på banen i en utrolig fart, og hver gang de fløj forbi, måtte Douglas skubbe håret ud af sine øjne. Et jubelbrøl gled igennem ravenclaws tribune da hufflepuff scorede – nok mest af alt for at vise bare en smule afstand til slytherin. ”Jeg har..ledt…efter dig…alle…vegne” lød det fra en forpustet Penelope der skubbede sig ind mellem to ravenclaw piger, for at komme hen til Douglas. Han så på hende med et let smil og rynket pande, ”Du ved godt du er fra gryffindor ikke? Hvad laver du her?”
”Der blev kedeligt derhenne..jeg er blevet alt for vant til dit selskab” sagde hun med et bredt smil, der fik Douglas til at grine. ”Jamen så okay da” svarede han og vendte blikket tilbage mod kampen.
”Synes du de har en god målmand, Penelope?” spurgte han og skævede hen mod hende, Penelope trak på skuldrene, ”Altså, han har brede nok skuldre til næsten at kunne dække alle 3 mål, så det hjælper nok på det”
”Det har han da ikke, det er jo ikke realist-”
”Det var en joke, Douglas, overdrivelse fremmer forståelse du ved nok?” Penelope daskede blidt til hans arm og åbnede munden, tydeligvis for at sige noget, men blev i stedet afbrudt af at kommentatoren brølede ud over banen: ”Vi har en tilskuer på en kost! Flyvende tværs over! Hun rammer næsten ind i – nej hun blev undveget af slytherins angriber! Hun har retning direkte mod ravenclaws tribune!”
Douglas fulgte med forfærdelse med i det lille optrin: 1 fordi det var utroligt dumt, 2 fordi det var utroligt dumt af hans LILLESØSTER.
”Hej Douglas” lød det pippende i en glad tone fra hende, som hun svævede under 1 meter væk fra ham, ”så du mig? Jeg troede ikke jeg kunne, de andre troede ikke jeg turde! Men se jeg fløj hele stykket, uden der skete noget!” hun lød begejstret, hvilket blot gjorde Douglas mere irriteret. ”Kom ned derfra! Hvad tænker du på! Du kan jo ikke bare...!” og med hjælp fra Penelop fik de hevet hende ind på tribunen mellem dem.
”Du kan ikke bare gøre sådan noget der, du skal jo tænke dig om..ved Merlins skæg. Du kan ikke bare tage en flyvetur hen over banen, midt under en kamp, det er ikke klogt! På nogen som helst måde” Han så op mod Penelope, der tydeligvis var ved at grine over det komiske der lå i situationen.
Han sukkede kontrolleret, ”Penelope, mød min dumdristige lillesøster – fra dit kollegie – og irriterende lillesøster, hils på Penelope”