Douglas, Penelope og Otis var på vej ned til køkkenet for at finde en husalf. Douglas havde set den lægge en nissehue på gangen i morges, og nu ville han vide hvad der foregik. Heldigvis var de to andre med på ideen, så i deres Magiske Sagn og Eventyr time havde de besluttet at opsøge husalfen. Efter skænderiet i går var stemningen lidt akavet, så de gik i stilhed ned mod køkkenet.
Da de kom ned i kælderen kildede Penelope pæren, som om hun havde gjort det mange gange før. Douglas havde aldrig været i kælderen før, og fandt det yderst interessant, da pæren forvandledes til et dørhåndtag. De skyndte sig ind og så sig om i det enorme køkken. Det var på størrelse med storsalen ovenover og der var 4 langborde og et højbord, som maden blev stillet på, så det var klart til at komme ovenpå. I den anden ende af rummet var der en stor pejs og der var pander og gryder på alle vægge. Det vrimlede med husalfer, så det tog noget tid for dem at finde den rigtige. De ejede jo ikke noget, der kendetegnede dem. Men Douglas kunne huske hvilken husalf det var, så snart han så den. “Der er han!” udbrød han, da han fik øje på husalfen, som havde en ualmindelig bred næse. “Er du sikker?” spurgte Penelope, og han nikkede.
“Så lad os få fat på ham!” sagde Otis, og de begav sig derover. Husalfen pilede væk lige så snart den opdagede at de var på vej hen til ham, men da de var noget større indhentede de ham nemt.
Otis tog fat i husalfens arm. Den strittede imod, og Douglas kunne se, at Penelope fandt det frastødende. Han skyndte sig at berolige den. “Undskyld, hr. øh.. husalf” endte han med at sige. “Vi vil ikke gøre dig ondt, vi har bare et spørgsmål”. Den stoppede med at vrikke, så Otis gav slip. Den lagde armene over kors. “Hvad kan jeg hjælpe jer med?” spurgte den fornærmet.
“Vi har et spørgsmål”, startede Penelope med at sige. “Ja, ser du. Jeg så dig ligge den her på gangen i morges inden morgenmad”. Han fandt en nissehue frem fra lommen. “Og prøv ikke at lyve, jeg VED at det var dig” sagde han. Husalfen så ud til at overveje sit næste træk, før den prøvede at løbe væk, men den var omringet. De holdt den fanget. “Seriøst, vi vil bare gerne vide hvorfor” forklarede Penelope. “Vi er igang med det her projekt og altså…”
Husalfen nikkede skyldigt. “Ja, det ved jeg. Jeg hørte det en dag jeg gjorde rent i Gryffindors opholdsstue, hvor nogle piger snakkede om det. Også tænkte jeg, at jeg ville drille jer lidt”. Den smilede smørret, og de tre andre grinede. “Se, det var jo det jeg sagde”, sagde Otis bedrevidende, men et irriteret blik fra Penelope fik ham til at tie stille. “Okay, så fik vi det på plads”, sagde Douglas beregnende. “Vi har ikke så mange muligheder tilbage”. han stirrede eftertænksomt frem for sig. Det var lidt et problem, for nu manglede de stadig noget at fremvise om et par dage.