Niffler

Informationer

Klassifikation: XXX
Findes: I huler 6 meter under jorden
Farve: Sort (og muligvis andre farver)
Ligner: Har en lang snude og er dækket af sorte hår
Evner: Er gode til at finde skatte

En niffler har en lang snude og er dækket med sort og pjusket hår (de kan muligvis være andre farver). De bliver tiltrukket af skinnende ting, hvilket betyder at de er gode til at finde skatte. De kan dog også skabe en del ravage, hvis man holder dem eller slipper dem løs indenfor.
De stammer fra England og lever i huler 6 meter under jorden.
Et kuld kan bestå af 6-8 unger.

Nifflere har en pung på maven, hvor de kan gemme alle de skinnende ting de finder. De kan gemme mere, end man umiddelbart skulle tro, første gang man kigger, hvilket kan minde lidt om den uopdagelige udvidelsesbesværgelse.

Den øverste nisse i Gringotts tildeler også nifflere til forbandelseshæverne, så de kan grave under jorden efter skjulte skatte.

På Hogwarts lærer man om nifflere på 3. år i Magiske Dyrs Pasning og Pleje.

Væsnerne er venlige af natur, og kan hengive sig til deres ejere. Det anbefales dog ikke, at man holder dem som kæledyr, fordi de kan ødelægge ejendele i deres søgen efter skinnende objekter. De kan desuden blive onde, hvis de bliver provokeret, da niffleren der blev sluppet løs på Nidkjærs kontor, åbenbart prøvede at tage en bid af Nidkjærs ben.

Newt Scamander ejede en niffler. Denne slap løs fra hans kuffert i New York i 1927, sammen med mange andre magiske væsner. Den var konstant på jagt efter skinnende genstande, blandt andet i banken.
I 1928 havde niffleren fået 4 unger som var i forskellige farver. Det er uvist, om det er fordi, nifflere kan have forskellige farver, eller fordi de bliver sorte med tiden.

Rubeus Hagrid brugte i skoleåret 1994-1995 nifflere som en del af undervisningen i Magiske Dyrs Pasning og Pleje. Han havde gemt Dværgguld rundt omkring i jorden. Hver elev fik en niffler, og eleverne blev lovet at der var en præmie til den som fandt mest guld. Rons niffler fandt mest guld, og præmien han fik var noget chokolade fra Kandisbaronen.

Referencer
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Fantastiske Skabninger og Hvor de Findes
Fantastiske Skabninger: Grindelwalds Forbrydelser

Opdateret d. 10.11.2023

Udfør disse væsner