Acromantula

Informationer

Klassifikation: XXXXX
Findes: Borneo, Den Forbudte Skov, formentlig i Skotlands skove og smuglet til andre dele af verdenen
Farve: Kulsort
Øjenfarve: Sorte, hvide hvis blinde
Ligner: Edderkopper
Evner: Kan tale med mennesker

Acromantulaer er gigantiske edderkopper, som stammer fra det Sydøstlige Asien, på øen Borneo, hvor de har holdt til dybt inde i junglerne. Acromantulaer menes at være skabt af hekse og troldmænd inden det blev forbudt at avle magiske dyr i 1965. Man mener at hekse og troldmænd brugte edderkopperne til at holde vagt for diverse skatte. Disse menneskeædende kæmpeedderkopper blev først set i 1794.

Acromantulaer udskiller gift fra deres tænder. Dette gift er blevet sat til at give en pris på 100 galleoner for en halv liter. Dette var dog prisen i 1996, og man er ikke sikker på om den har ændret sig siden. De har 8 sorte øjne, men de kan dog blive hvide hvis de bliver blinde, hvilket ofte sker med alderen.  Deres ben kan blive helt op til 4,5 meter. Acromantulaer har store smækkende kæber, som de bruger til at spise levende bytte med, det består af både mindre dyr, de har dog en forkærlighed for menneskekød. De spiser også deres døde slægtninge. Acromantualer laver en klikkende lyd med disse kæber, når de bliver ophidsede eller er på jagt.  

Det formodes at hun acromantulaen altid er større end hannen. Acromantulaen kan lægge op til 100 æg af gangen. De er bløde og hvide og på størrelse med badebolde. Æggene vil normalt klække indenfor 6 til 8 uger. Acromantula æg er ulovlige at sælge eller bytte, de er klassificeret med et A - Ulove handelsvare af afdelingen for overvågnming af magiske væsner. 

I modsætning til normale edderkopper, er acromantuler sociale dyr der foretrækker at leve i store flokke. Disse flokke bliver ledet af den ældste acromantula af enten han eller hunkøn. Lederen af flokken bliver respekteret af alle de andre acromantulaer, hvilket ses tydeligt i Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer. Der afholder alle edderkopperne, trods deres hunger efter menneskekød, sig fra at spise Hagrid da Aragog har befalet dem at lade vær. De er meget intelligente og har evner til at tale og forstå menneskesprog, men grundet deres hunger efter menneskekød, er de klassificeret med XXXXX af ministeriet for magi.

Acromantulaer på Hogwarts
Inde i Den Forbudte Skov på Hogwarts, er der en stor klan med acromantulaer under lederen Aragog.
Aragog blev udklækket på Hogwarts, hvor Hagrid passede på ham i et kosteskab. Aragog blev dog beskyldt for at være monsteret der gemte sig i Hemmelighedernes Kammer, og Hagrid blev beskyldt for at skulle have åbnet kammeret.

Aragog slap fri, og startede kolonien ude i skoven, med en smule hjælp fra Hagrid, der godt nok blev bortvist.

Harry Potter og Ron Weasley mødte klanen af acromantulaer for første gang på deres andet år. Det var da Hemmelighedernes Kammer blev åbnet og mugglerfødte blev forstenet. Hagrid fortalte dem at de skulle følge edderkopperne, da Harry og Ron gjorde det, ledte edderkopperne dem lige ind i hulen.

Trods deres venskab med Hagrid, prøvede acromantulerne stadig at spise dem. Familien Weasleys bil kom dem dog til undsætning, og de kom væk fra edderkoppehulen med livet i behold.

Acromantulaerne var også med i kampen på Hogwarts i 1998, da dødsgardisterne fik dem drevet ud af skoven og op mod slottet. Hagrid prøvede at beskytte de mange edderkopper, hvilket ledte til at han blev fanget af Voldemorts tilhængere. Det vides derfor ikke om acromantulaerne hjalp til på nogens side i selve kampen, eller om de bare prøvede at klare sig ud i live.

Referencer
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban (Her bliver den dog kun set som en boggart)
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne
Fantastiske Skabninger og Hvor de Findes

Opdateret d. 18.10.2023

Udfør disse væsner