Krup

Informationer

Klassifikation: XXX
Findes i: Det sydøstlige England
Farve: Hvid og brun
Ligner: En Jack Russell terrier
Evner: Har en tvedelt hale

Kruppen stammer oprindeligt fra det sydøstlige England og opdrættes af magikere. Det er et hundelignende væsen, der i høj grad minder om en Jack Russel Terrier. Dog har den en tvedelt hale, som ved brug af Diffindo-besværgelsen skal fjernes smertefrit. Dette skal ske når væsnet er mellem seks og otte uger gammel, så halen ikke bemærkes af mugglere.

Det menes, at kruppen er et magisk væsen, da den er meget kærlig overfor magikere – men bidsk overfor mugglere. Som ådselsæder er den ikke kræsen af sig. Den æder nemlig alt fra gamle bildæk til havenisser.

For at eje en krup kræver det, at man har tilladelse til det. Denne kan man få hos Afdelingen for Overvågning af Magiske Væsner i Ministeriet for Magi. Dog skal man gennemgå en test, før man kan få tilladelsen. I denne test skal ansøgeren vise, at de kan holde kruppen under kontrol i mugglerbeboede områder.

Historie
Kruppen stammer fra det sydøstlige England. I det 18. århundrede kunne den dog også findes i USA. Thorton Harkaway, præsidenten af Amerikas Forenede Staters Magiske Kongres (MACUSA), i 1760, opdrættede krup. Dette var indtil hans kobbel blev hærget af flere mugglere i Williamsburg, Virginia. Dette fik Harkaway til at flytte kongressens hovedkvarter til Baltimore, Maryland.

Liz Tuttels søster havde en krup. På et tidspunkt i slutningen af 1980erne fik den hvalpe.

I 1980erne havde Rubeus Hagrid en ven, som havde et kuld hvalpe. Han gav nogle til Hagrid, som han skulle passe på. Sammen med professor Kettleburn arrangerede han, at nogle af Kettleburns mere rolige elever fik lov til at træne dem. Blandt disse var Jacobs søskende, inden Hagrid fandt ud af, at alle hvalpene allerede var uddelt. Hagrid forsikrede dem dog om, at hvis Jacobs søskende adopterede en krup på anden vis, måtte de deltage i tricks fremvisningen.

Mens Rubeus Hagrid underviste i Magiske Dyrs Pasning og Pleje, lærte femteårseleverne om krup i 1996. Kruppen var nemlig ofte en del af U.G.L.-eksamen.

Den populære sanger Celestina Himmelflugt avlede rughårede krup.

Referencer
Harry Potter og Fønixordenen (kapitel 15, 25)
Fantastiske Skabninger og Hvor De Findes

Opdateret d. 10.11.2023

Udfør disse væsner