Klabbert

Informationer

Klassifikation: XX
Findes: Hele verden
Farve: Grønplettet
Øjenfarve: Gul
Ligner: En blanding mellem en frø og en abe
Evner: Har et rødt område i panden, der lyser rødt ved fare.

Klabberten er et magisk væsen, der minder om en blanding mellem en frø og en abe. Den kommer oprindeligt fra de Amerikanske sydstater, hvor den holder til i træer, men er blevet eksporteret rundt i hele verden. Den har glat, hårløs og grønplettet hud, svømmehud mellem fingre og tæer, små horn i panden og lange arme og ben, som den bruger til at svinge sig fra træ til træ, med samme adræthed som en orangutang. Den har en bred mund med barberbladsskarpe tænder.

I klabbertens pande har den også et lille område, der lyser rødt, når der er fare på færde. Dette fik engang mange troldmænd til at indfange klabberter, så de kunne udnytte denne evne, bl.a. ved at holde dem i deres haver, så de kunne blive advaret om mugglere, der nærmede sig området. Den Internationale Sammenslutning af Troldmænd endte med at indføre en bødestraf for dette, da det fik for mange mugglere til at opsøge deres naboer og spørge, hvorfor deres julelys stadig hang oppe i juni måned. Siden da er idéen med at holde klabberter i haven så godt som ophørt.

Klabberten lever for det meste af små firben og fugle.

Referencer
Fantastiske Skabninger og Hvor De Findes

Opdateret d. 05.11.2023

Udfør disse væsner