Yeti

Informationer

Klassifikation: XXXX
Findes: Tibet
Farve: Hvid
Ligner: En trold med hvid pels
Evner: Har nogle menneskelignende træk

Yetien er et væsen klassificeret med XXXX af Ministeriet for Magi. Den stammer fra, og lever i, Tibet. Dog er den én gang omkring jul blevet set nær Hogwarts Skole for Heksekunster og Troldmandsskab. Den har grå hud, dækket af hvide hår. En yeti går også under navnene Den Afskyelige Snemand, Bigfoot og Sasquatch. Den har derudover nogle menneskelignende træk.
Det er et magisk væsen på op til 5 meter. Da en yeti vil angribe og spise alt den møder, er den farlig at komme i nærheden af, og man skal derfor holde sig væk fra dette væsen. Det har derfor heller ikke være muligt for nogle hekse eller troldmænd at studere væsenet tæt på, fordi de har været nødt til at holde sig på sikker afstand.
Yetien er bange for ild, og derfor kan man bruge ild til, at skræmme den væk.

Der har været mange tilfælde, hvor mugglere har set en yeti, hvilket gør den til en af de bedst holdte hemmelige væsner. Mugglere betragter dem nemlig stadig ikke som værende et eksisterende væsen.
På grund af Det Internationale Hemmelighedsdekret, skal eksistensen af dette væsen ikke afsløres for mugglerne. Derfor er der konstant sendt folk ud i Tibet, som hjælper med at kontrollere situationen.

I 1992 underviste Glitterik Smørhår sine elever om yetier. Han brugte sin egen bog “Et år med Yeti” i sin undervisning.

I 1998 skrev Ordkløveren om yetier, hvor der blev stillet spørgsmål om, hvorvidt fire fodspor var endnu en prank. Yeti blev desuden stavet forkert, da der stod “Yetti”.

Referencer
Fantastiske Skabninger og Hvor de Findes
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Dødsregalierne


Opdateret d. 11.11.2023

Udfør disse væsner