Demigøjs

Informationer

Klassifikation: XXXX
Findes: Fjernøsten
Farve: Sølv pels og beige hud
Øjenfarve: Sort (Blå når de forudser fremtiden)
Ligner: En blanding mellem en stor abe og et dovendyr
Evner: Kan gøre sig selv usynlig og se hændelser i den umiddelbare fremtid

En Demigøjs er et væsen. som ligner en blanding mellem et dovendyr og en stor abe, og den kan gøre sig selv usynlig. De lever i Fjernøsten og er højt eftertragtede på grund af deres pels, som kan væves sammen til Usynlighedskapper. Disse kapper mister dog deres gennemsigtighed med tiden, og mister derved deres effekt. Det er meget svært at fange Demigøjser, og kun troldmænd og hekse der er trænet i at fange dem kan se dem. Den er klassificeret med XXXX af Ministeriet for Magi, men har alligevel et fredeligt temperament.

Udover at Demigøjsen kan gøre sig selv usynlig, så har den også den specielle evne, at den kan se hændelser i den umiddelbare fremtid. Det gør at de er særdeles svære at fange, og den eneste måde at fange dem er ved at gøre noget, som er fuldstændig uforudsigeligt.

I Runealfabetet bliver Demigøjsens evne til at gøre sig selv usynlig brugt til at symbolisere tallet 0.

Historiske episoder med demigøjsen:
Det er muligt at lave en krydsning mellem en demigøjs og et gespenst, trods den første krydsning blev skabt ved et uheld. Dette skete ved, at Phineas Fletcher engang i 1920’erne smuglede en demigøjs til Nordamerika. Demigøjsen slap fri og parrede sig med et gespenst. Resultatet af denne parring var en Gemmebag, og dermed det første tilfælde af dette væsen.

Newt Scamander havde en Demigøjs i sin kuffert, da han var i New York i 1926. Denne gik under navnet Dougal og slap fri fra kufferten. Den skabte forstyrrelser i Ginzberg Delaunay, hvor den tog sig af en okamy som også var undsluppet fra kufferten. Newt fandt både demigøjsen og okamyen igen med hjælp fra Jacob Kowalski, Queenie Goldstein og Tina Goldstein.

Demigøjsen var desuden en del af katastrofen i 2010’erne, hvor der skete flere brud på Det Internationale Hemmelighedsdekret, og det magiske samfund var tæt på, at blive afsløret for mugglerne.

Referencer:
Harry Potter og Dødsregalierne
Harry Potter og Det Forbandede Barn
Fantastiske Skabninger og Hvor De Findes

Opdateret d. 19.10.2023

Udfør disse væsner