Lethifold

Informationer

Klassifikation: XXXXX
Findes: I tropiske klimaer
Farve: Sort
Ligner: En sort kappe
Evner: Kvæler og fordøjer sine ofre

En Lethifold er også kendt som det levende ligklæde. Det er et sjældent væsen, der som oftest findes i tropiske klimaer og er markeret med XXXXX af Ministeriet for Magi, hvilket betyder at den er i stand til og vil dræbe mennesker ved en given mulighed. Den ligner en cirka halv tomme tyk, sort kappe (tykkere, hvis den netop har spist) og glider henover jorden i sin søgen efter ofre (mennesker). Den kvæler og fordøjer sit offer - dog mens offeret sover. Er man blevet spist af en Lethifold vil der ikke være noget som helst tilbage, hvilket har skabt en del falske selvmordsrygter blandt troldmænd, der har påstået at være blevet spist af en Lethifold for, af deres egne årsager.

Et eksempel på dette er troldmanden Janus Thickey, der forsvandt i 1973 med en seddel på sit natbord, hvor der stod ’åh nej, en Lethifold fik mig, jeg bliver kvalt’. Han efterlod sin hustru og børn i dyb sorg, hvilket viste sig at være et frygteligt spild, da han i virkeligheden blot var flyttet et par kilometer længere ned ad vejen sammen med værtinden på Den Grønne Drage. 

 

Det er en mulighed at skræmme en Lethifold væk med Patronus besværgelsen, men eftersom at den oftest angriber, når dens offer er mest sårbar, for eksempel i søvnen, så er det i virkeligheden svært at forsvare sig mod den og ganske få troldmænd er sluppet levende fra et møde med væsnet. 

Historiens første møde med en Lethifold fandt sted i 1782, da troldmanden Flavius Belby med stort held overlevede et møde med en på en ferie i Papua New Guinea netop ved hjælp af Patronusbesværgelsen.

Referencer
Fantastiske Skabninger og Hvor De Findes

Opdateret d. 10.11.2023

Udfør disse væsner