Ugle

Informationer

Findes: Over hele verdenen
Fjerfarve: Varierer
Øjenfarve: Varierer

Ugler er den mest almindelige postleverandør i det magiske samfund. De fleste unge, såvel som gamle, troldmænd og hekse ejer alle ugler, hvilket skyldes, at det er den bedste måde at sende breve og pakker på i den magiske verden. Af udseende kan ugler komme i mange forskellige afskygninger, alt efter race. Der findes omtrent 200 racer af ugler, og disse spiser normalt insekter og mindre pattedyr. Dog lever ugler i fangeskab af uglefoder og uglenødder, som er nogle godbidder lavet til ugler. Disse kan blandt andet købes i Evelops Uglevarehus i Diagonalstræde, som også er der, de fleste køber deres ugler, på trods af at Det Magiske Menageri også sælger ugler.

I den magiske verden benytter Ministeriet for Magi ugler til at sende breve, men også blade og aviser såsom Ordkløveren og Profettidende benytter ugler til deres abonnerende kunder. Tidligere benyttede Ministeriet for Magi også ugler inde bag Ministeriets vægge, men dette blev droppet, grundet et ufatteligt svineri. Nu bliver der her i stedet brugt små flyvere, der suser hen til modtageren.

Hogwarts har også deres eget ugleri, som befinder sig oppe i det øverste vesttårn, som ligger over fjerde sals hovedkorridor. Dette ugleri benyttes af Hogwarts mange ugler, samt er hjemsted for elevernes egne ugler, mens de befinder sig på Hogwarts. Rummet er cirkulært med hø på gulvet, en masse uglegylp og ugleklatter samt museskeletter. Oppe under tagkonstruktionen er hundredvis af uglepinde, hvorpå uglerne kan sidde, og vinduer uden roder i, så de frit kan flyve frem og tilbage. I Storsalen ankommer alle ugler hver morgen efter morgenmaden.

I Hogsmeade findes der også et posthus, hvor de har omkring 200 ugler siddende på hylder, opdelt efter farver, alt efter hvor hurtigt man ønsker breve eller pakker leveret.

Ugler er perfekte til at bringe post ud, grundet de er kløgtige og kan trænes til samme. Desuden forstår de magikere og kan, uden at kende adressen, levere breve til den korrekte ejermand. Deres evne til naturlig camouflage og bløde hårlignende kanter på vingerne reducere desuden dens støj og gør derfor uglerne til ideelle budbringere af post, breve og pakker.


Brugte ugleracer:
Sneugler:
Sneuglen måler ca. 53 til 66 cm. i længden og vejer omkring to kilo. Den har et vingefang på mellem 142 og 166 cm. Hunnen er en smule større end hannen, hannen er til gengæld næsten helt hvid med enkelte brune aftegninger, hvorimod hunnen har brunsorte pletter i den hvide fjerpagt. Øjnene er gule.

Hornugler: Med sin vægt på mellem 3 og 4 kilo er hornuglen Europas største ugle. Den har en gulbrun grundfarve med brunsorte striber, og når næbet løftes kommer et hvidt parti til syne på hagen og forhalsen. Uglens fjer kan blive 5 til 7 cm. lange. Øjnene er rødgule.

Natugler: Denne ugles farve varierer fra grålig til rødbrun. Det er en mellemstor ugle med en længde på omkring 37-39 cm. og et vingefang på omtrent 94-104 cm. Uglen har også helt sorte øjne.

Skovhornugler: Denne ugle har en højde på mellem 35 og 37 cm. og et vingefang mellem 84 og 95 cm. Den har orangerøde øjne og kan kendes på den ensfarvede, lysebrune fjerdragt, de spidse fjerører og dens høje og slanke fremtoning.

Dværgugler: Dværguglen er meget lille af sin størrelse, da den kun bliver mellem 19 og 21 cm. lang i længde og har et vingefang på 47 til 54 cm. Dens fjerpagt varierer fra grå til rustbrun. Den har et fladt hoved med gullige øjne, der sidder langt fra hinanden, omgivet af mørkere cirkler. Den sidder typisk meget rankt.

Perleugler: Perleuglen har et rundt hoved, lysende gule øjne og små hvide prikker i panden. Dens fjerpagt består også af mørkebrune fjer med hvide pletter. Den er lille af sin størrelse, idet den har en længde på 24-26 cm. og et vingefang på mellem 52 og 58 cm. Den har store, mørke øjne og er meget kendt for sit næsten forundrede udtryk.

Mosehornugler: En lille ugle, der ikke er meget større end en ringdue. Det er en lys ugle med stikkende, gule øjne. Den har meget små fjerhorn, som kun rejses, når uglen er vagtsom. Den har en længde på mellem 34 og 42 cm. og et vingefang på mellem 90 og 105 cm.

Slørugler: Sløruglen er en mellemstor ugle med en længde på mellem 33 og 39 cm. og et vingefang på mellem 85 og 93 cm. Den er karakteriseret med sit hvide hjerteformede ansigt og de sorte øjne. Fjerdragten er rustgul med små mørke pletter og et hvidt bryst.

Kirkeugler: Med en længde på 22 cm. er den en af de mindste uglearter. Dens vingefang måler fra 50 til 56 cm. Den har en kort hale, lange ben og et rundt og fladt hoved. Dens fjer er brune med kraftige striber på brystet og maven. Derudover har den store gule øjne og hvide øjenbryn.

Vestlig skrige ugle: En lille ugle, der kan blive mellem 20,3 til 28 cm i længden og med et vingefang på op til 61 cm. Hunnerne er typisk større end hannerne og vejer ca. 255 g. Uglen har et fladt ansigt og gule øjne, omringet af sorte cirkler og et krumt næb, der typisk er enten sort eller mørkegrå. Hovedet er rundt med totter af hår på ørerne. Når den vestlige skrige ugle løfter sine ører, kan de sammenlignes med en kats. De fleste ugler i denne race er enten grå, grålig-brun eller rødbrun.


Kendte ugler:
Hedvig – En hvid sneugle, der blev købt til Harry Potter af Rubeus Hagrid i elleveårs fødselsdagsgave, under deres første tur til Diagonalstræde.

Errol – En gammel stor og grå ugle, ejet af familien Weasley. Den syn var falmet, hvilket resulterede i at den tit fløj direkte ind i ruden.

Hermes – En vestlig skrige ugle, Percy Weasley fik af sine forældre, da han blev vejleder for Gryffindor-kollegiet.

Grisligiano – Også kendt som Grisling er en miniatureugle, som Sirius Black sendte til Ron Weasley, efter afsløringen af Scrabbers.

Brodwin – En sneugle tildelt til den engelske premierminister.

Familien Longbottoms sneugle – En ugle ejet af familien Longbottom.

Familien Weasleys brune ugle - En gammel stor brun ugle, der har et svagt syn.


Vi hører om ugler i:
Harry Potter og De Vises Sten, hvor vi får fortalt at den allerførste ugle der bliver sendt ud til Little Whinging i Surrey, er en brun ugle.

Harry Potter og Fangen fra Azkaban, hvor Ron Weasley fortæller om posthuset i Hogsmeade – omkring hvordan de mange ugler er opdelt efter farve, på hylder, alt efter hvor hurtigt man ønsker brevet leveret.


Referencer
Harry Potter og De Vises Sten (kap. 1)
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban (kap. 8, 22)
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne

Opdateret d. 11.11.2023

Udfør disse væsner