Zouwu

Informationer

Findes: Kina
Farve: Orange
Øjenfarve: Gule
Ligner: Elefantstørrelse katmed en pjusket hale i multifarver
Evner: Kan bøje tid og sted omkring den

En Zouwu er beskrevet som en kæmpe elefant-størrelse kat, som har fem farver. Den har en orange pels og manke, mens dens lange og pjuskede hale er multifarvet. Den har striber på kroppen og dens manke er meget kraftig. Fra dens mund har den fire lange hugtænder, som krummer ud fra dens mund. Den har dertil også lange klør, som den bruger til at få acceleration. Zouwuen har nemlig evnen til at bøje tid og sted omkring den, så den kan rejse ekstrem hurtigt, lidt på samme måde som magikere kan udføre spektral transferens. Den kan rejse op til 1600 km på en dag. Zouwuen er derfor meget hurtig, ud over at den er meget kraftfuld og adræt.

Zouwuen kommer fra Kina, hvor den blandt andet er nævnt i deres mytologi. Den er beskrevet som værende en kinesisk dæmon, og den er derfor anset for at være et farligt væsen og mange er bange for den, trods Newt Scamander beskriver den som ”en stor killing”. Men med rette håndtering eller med det rette legetøj, på grund af dets katteagtige sind, kan de håndteres.

I september 1927 flygtede en Zouwu af hunkøn, fra Cirkus Arcanus, i forbindelse med Nagini og Credences flugt fra cirkusset. Den havde tydelige ar efter at være blevet misbrugt af ringmesteren. Newt Scamander stødte ind i denne kort tid efter dens flugt og brugte sin viden omkring væsenet, til at tæmme den med noget legetøj, for at lokke det ind i hans kuffert, hvor den ville være i sikkerhed. I kufferten lavede Newt et habitat til den såret Zouwu, hvor han behandlede dens sår med Dittany, inden han fjernede dens lænker.

Newt fik hurtigt et bånd med denne Zouwu, og da han sammen med Tina Goldstein og Leta Lestrange, var trukket op i et hjørne af matagotter, i det franske ministerium for magi, slap han Zouwuen fri, så den kunne hjælpe dem med at flygte med dens utrolige fart og evne til at bøje tid og sted.  Med dens hjælp, kunne de flygte til Cimetière du Père-Lachaise, hvor Newt nussede den en smule, inden den kom tilbage til kufferten igen.

Referencer
Fantastiske Skabninger: Grindelwalds Forbrydelser

Opdateret d. 11.11.2023

Udfør disse væsner