Askevindel

Informationer

Klassifikation: XXX
Findes Hele verden
Farve: Lysegrå
Øjenfarve: Rød
Ligner: En slange
Evner: Udklækkes i magiske flammer

En askevindel er en lysegrå slange med røde øjne. Den er blevet klassificeret med XXX af Ministeriet for Magi, og er et væsen som opstår ud af magisk ild, og kan derfor findes i hele verden, så længe det er nær magisk ild.

En askevindel lever kun i en enkelt time, hvorefter den vil blive til aske. Det betyder at den vil være nødt til hurtigt at finde et sted, hvor den kan lægge sine æg.
Æggene fra en askevindel er både røde og varme, og hvis de er frosne, kan de blive benyttet som ingrediens i eliksirer, eller sluges for at kurere smerter. Blandt andet bruger man askevindelæg i kærlighedseliksirer og Felix Felicis.
Disse væsner kan findes i mange magiske boliger, og vil lægge deres æg på alsidige, mørke steder. Dog skal man helst ikke lade en askevindel bevæge sig frit rundt, og lægge deres æg. Netop fordi æggene er meget varme, er der nemlig en risiko for, at de kan sætte ild til noget, og dermed brænde bygninger ned på få minutter. Det er blandt andet også en grund til, at æggene skal fryses ned, inden de kan bruges.

Newt Scamander har engang tilbudt askevindelæg til Gnarlak (ejer af Den Blinde Gris), da han søgte informationer om et af de magiske væsner, der var sluppet fri fra hans kuffert.

Mens Armando Dippet var rektor på Hogwarts brugte de under en forestillinge en Askevindel. Den skulle spille en oppustet og blind orm, da de lavede en forestilling omhandlende Livlykkens Kilde. Desværre blev askevindelen forstørret af accelerando besværgelsen, hvilket fik Askevindelen til at eksplodere og sende byger af varme gnister og støv ud over publikummet. Dette blev afslutningen af Hogwarts' forestillinger inden jul, da de brændte storsalen af. Pga. de varme askevindelæg, kom mange elever og tilskuere på hospitalsfløjen og sørgede for at denne blev fyldt.

Aske kommer fra farven askegrå, som kan forbindes direkte med ordet ild. Vindel er forbundet til den sidelæns bevægelse som slanger af typen klapperslanger laver.

Referencer
Fantastiske Skabninger og Hvor De Findes

Opdateret d. 18.10.2023

Udfør disse væsner